§ 1

Unionens rettigheder og pligter

1.1 Dansk Golf Union har den øverste myndighed med hensyn til handicapsystemets administration.

1.2 Dansk Golf Union har ret til når som helst at indhente oplysninger om handicap fra medlemsklubberne.

1.3 Dansk Golf Union skal godkende alle handicaps, der ansættes til plus 1 eller bedre, umiddelbart efter ansættelsen.

1.4 Dansk Golf Union skal fastsætte de betingelser, der skal gælde for tællende turneringer og tællende scorer.

1.5 Dansk Golf Union har myndighed til at indføre og til at anvende EDS (Ekstra Dag Scorer) til handicapregulering. EDS skal følge reglerne i EGA-handicapsystemet.

1.6 Dansk Golf Union skal afgøre alle indbragte tvister vedrørende systemet.

Unionens afgørelser, som træffes af Handicap- og Course Rating komiteen, er endelige. Kendelser vedr. suspension af handicappet på mindst 6 måneder kan dog af spilleren ankes til DGUs Amatør- og Ordensudvalg. Jævnfør §11.5.

1.7 Dansk Golf Union kan udelukke klubber, der ikke følger systemets regler, fra deltagelse i åbne turneringer.

1.8 Dansk Golf Union skal fastsætte Course Rating og Slope.

Handicapsystemet med et klik

§ 0 § 1 § 2 § 3 § 4 § 5 § 6
§ 7 § 8 § 9 § 10 § 11 § 12 § 13
§ 14 Tillæg 1 Tillæg 2 Tillæg 3 Tillæg 4 Tillæg 5 Tillæg 6

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik