Tillæg 2
Tour-pro’er
Opdateret 27. januar 2010
I praksis er det vanskeligt for tour-pro’er (registrerede medlemmer af én eller flere professionelle golftours) at opnå kendskab til CR eller SSS for de baner, der spilles på diverse professionelle golftours.
Derfor skal tour-pro’er, som har opnået en rangering i én af nedenstående kategorier, ikke indsende scorer til deres hjemmeklub, men hjemmeklubben skal sætte disse spillere i handicap efter højeste tourkategori på følgende skala:
Herrer:
+4,0 tildeles spillere med kategori 1 – 11 på US PGA Tour, samt spillere med kategori 1 – 3 på PGA European Tour.
+3,0 tildeles spillere med kategori 18 - 26 på US PGA Tour, eller med kategori 6 – 11 på PGA European Tour, eller kategori 1 og 4 på PGA European Challenge Tour.
+2,0 tildeles spillere med kategori 12 – 14 på PGA European Tour, samt spillere med kategori 5 – 13 på PGA European Challenge tour, samt turneringsvindere på Ecco Tour, SAS Masters Tour, EPD Tour og Nordea Tour i sæson 2009-2010.
+1,0 tildeles spillere med kategori 7, 9 og 10 på Nordea Tour (Top 50 på OOM 2009 og vindere af kval. 2010), spillere med kategori 4 (Top 35 på 2009 OOM) på EPD Tour og spillere med i Top 100 på Nordic League Ranking 2009, samt spillere i top 20 fra 2010 kvalifikationen til ECCO Tour.
Scr. tildeles spillere med kategori 12 (2-12 pr. bane i kval. til 2010) og 14 (51-100 på OOM 2009) på NordeaTour, spillere fra nr. 21-50 fra 2010 kvalifikationen til på ECCO Tour, samt spillere fra nr. 101-170 på Nordic League Ranking 2009.
Damer:
+4,0 tildeles spillere med kategori 1 – 7 på US LPGA Tour.
+3,0 tildeles spillere med kategori 9 -18 på US LPGA Tour, samt kategori 1 - 4 på Ladies European Tour.
+2,0 tildeles spillere med kategori 5, 7 og 8 på Ladies European Tour, turneringsvindere fra SAS Masters Tour 2009 og Nordea Tour 2010, samt spillere i top 10 på SAS Masters Tour 2009 OOM.
+1,0 tildeles spillere med kategori 10-12 på Ladies European Tour og spillere med Nordea Tour kategori 6 og 7 (11-50 på 2009 OOM).
Scr. tildeles spillere med SAS Nordea Tour kategori 9a (51-100 på 2009 OOM).
Professionelle spillere, som opnår ”Tour-pro”- handicap ifølge én af ovenstående kategorier på baggrund af en tourskole eller rangliste/OOM skal herefter ikke indlevere scorer, og klubbens handicapkomité skal ikke længere føre handicapregisterkort i den følgende sæson. Forbedrer eller opnår spilleren sin kategori ved en turneringssejr skal denne straks sættes til det nye handicap.
Note: Professionelle spillere, som har ”Tour-pro” – handicap efter ovenstående regler og som markant ændrer kategori til et højere handicap – vil maksimalt kunne sættes 1,0 op i handicap og maksimalt til handicap 0,0.
Professionelle spillere, som har haft ”Tour-pro”-handicap efter ovenstående regler, men ikke længere har én af ovennævnte kategorier, skal herefter indlevere scores til hjemmeklubbens handicapkomité, som herefter foretager regulering efter normalt gældende regler (herunder også regler under skønsparagraffen§13). Disse spillere vil starte den nye sæson med et handicap på 1,0 højere end den foregående sæson – dog maksimalt handicap 0,0.
En amatørspiller, som overgår til at blive professionel golfspiller med en dansk klub som hjemmeklub, beholder sit handicap ved overgangen og skal reguleres løbende efter gældende regler indtil én af ovenstående tourkategorier opnås.
Handicapsystemet med et klik