Lille-Lorentzen: Man kan lave andet end at stå på ski i Østrig!
Lille-Lorentzen: Man kan lave andet end at stå på ski i Østrig!
Ja, så er det efterhånden et stykke tid siden vi er kommet hjem fra Østrig, og det var en rigtig god tur!
Efter jeg havde spillet Faxe Kondi i Herning (fin bane i øvrigt) kørte vi hjem, og dagen efter gik turen så til Østrig. Vi kørte efter Katrine var kommet hjem fra Skotland (hvor hun havde spillet en turnering) kl. 14.00 ca. Der blev kørt hele natten, og kl. 10 næste dag var vi i Graz - en by helt nede i Sydøstrig! Jeg kan vist godt afsløre at der ikke ligefrem var koldt da vi steg ud af bilen! 28 grader i skyggen! Ikke lige det man havde været vant til hjemme i Danmark.
Da vi havde pakket ud og hvilet os lidt på hotellet, kørte vi til golfbanen, Golf Club Murhof der ligger omkranset af en masse bjerge. Julian og Kevin (der var kommet dagen før) var allerede ude og prøvespille, og de var på 14. da vi var på hul 4. Det var meget varmt, og luftfugtigheden var meget høj, men vi ”klarede” os da igennem en runde på den –fandt vi ud af, meget flotte og vildt fede bane. Den var som den skulle være; greens tog imod og var hurtige og fairway var grøn og tætklippet! Resten af dagen blev brugt på afslapning og spisning inde i Graz.
Dagen efter var der så endnu en prøverunde der skulle spilles, og det gik også godt. Vi blev dog nødt til at gå ind efter 13 huller – ellers kunne vi ikke have nået at klæde om til åbningsceremonien der startede klokken 18. Vi skulle marchere ind med et skilt hvorpå der stod Danmark, og vores navne blev annonceret. Derefter var der (velsmagende) pindemadder, og så begyndte folk at gå, da vi jo skulle spille 1. runde af turneringen næste dag!
Jeg skulle ud ved ni-tiden, men jeg tog bussen sammen med Katrine ved 7-tiden, da hun skulle ud før. Da turen endelig kom til mig, var jeg en lille smule nervøs – måske mest p.g.a. at jeg skulle spille med en meget god englænder, Florentyna Parker, som faktisk var rigtig sød J Jeg startede ud med en bogey, så en til! Efter de første ni var jeg 8 over par (!) hvilket jo ikke ligefrem var stjernegolf! Men så skal jeg love for jeg fik spillet god golf de sidste ni; -2! Den samlede score blev så en 78’er for første runde, hvilket jeg var meget tilfreds med når jeg så på min for-ni.
Vi lå ca. midt i feltet hvad angår holdscoren.
2. dag gik det lidt bedre på for-ni (kun + 6, !) og jeg gik i par hjem. Endnu en 78’er så dagens lys.
Også rimeligt tilfredsstillende. Jeg lå nummer 13 før sidste dag og skulle lidt senere ud. For-ni gik endnu bedre, nemlig kun + 4, som var okay. Bag-ni gik så ikke helt ligeså godt som de to første dage, med en dobble bogey på hul 17 sluttede jeg 2 over. Én til 78’er blev noteret på resultattavlen!
Jeg rykkede en placering op, og endte altså som nummer 12 i et felt på 38 deltagere på pigesiden. Vi blev som hold nr. 10, ca. midt i feltet.
Det var en rigtig fed tur ned til en fed turnering, på en fed bane! Tak for en god tur Katrine, Mor Far, Allan, Lucia, Julian, Steven og Kevin!
Jeg håber, jeg får lejlighed til at besøge Murhof banen igen til næste år, da det er den samme bane man spiller på tre år i træk.
/Lille-Lorentzen
26. februar 2008 kl. 13:51