Afgørelse 21
Sagen Nykredits ægteskabsturnering den 22. august 2003
Brev af 1. oktober 2003 til medlem af XX Golfklub.
Som formand for Amatør- og Ordensudvalget har jeg fået overgivet Deres skrivelse af 18. august d.å., som jeg på grund af bortrejse først nu har haft mulighed for at drøfte med mit udvalg.
Du stiller to spørgsmål, hvor du først henviser til regel 34-1.
Amatør- og Ordensudvalget har ingen kompetence til at bedømme matchkomiteens afgørelser, og vi kan således ikke besvare dit første spørgsmål.
Med hensyn til, at politiet har givet oplysninger over deres edb-system er det heller ikke et spørgsmål vi har mulighed for at tage os af. Der må klages til politiet, såfremt de har givet oplysninger videre, som ikke er tilgængelige, og jeg mener således ej heller, at vi kan gøre mere vedrørende dette forhold.
En kopi af nærværende skrivelse er tilstillet XX Golfklub.
Helsingør, den 1. oktober 2003
Amatør- og Ordensudvalget
v/John Finderup, formand
Brev af 18. august 2003 fra medlem af XX Golfklub til DGU’s Amatør- og Ordensudvalg
Iflg. Samtale med DGU blev det oplyst, at såfremt XX Golf Klub bekræftede, at vi er samboende, var diskv. Ophævet.
Dette blev bekræftet (se vedlagte brev).
Vi fik herefter pr telefon besked på, at vi kunne deltage, men p.g.a. tidspres kunne DGU ikke nå at bekræfte dette skriftligt.
Nykredit i XX fik ligeledes besked på, at vores deltagelse var klar, og at vi ville få dette bekræftet skriftligt.
Vi modtog derpå deltagerlisterne med vores navne på. (vedlagt).
Få dage efter modtog vi fra DGU, at man fasthold diskv.
Hvor er troværdigheden henne????
Følgende ønskes besvaret.
Under regel 34-1 står bl.a. følgende. I alle tilfælde skal ingen senere protest tages under behandling, efter at resultatet af en match er officielt bekendtgjort, med mindre komiteen er overbevist om, at modstanderne vidste, at vedkommende gav forkerte oplysninger.
Kommentar udbedes.
Turneringslederen har pr. tlf. oplyst, at oplysningen om vores folkereg.adresse er hentet via politiets EDBsystem.
Da disse oplysninger ikke er offentlige reg.oplysninger er dette iflg. Datatilsynet klart ulovligt, heraf kan udledes, at både turneringsleder og DGU har anvendt ulovligt indhentede dataoplysninger.
DGU udtalelse udbedes.
Med venlig hilsen
Medlem