Sponsorskilte

Naturbeskyttelsesloven forbyder reklameskiltning i det åbne land.

Sponsorreklamer på golfbanes teestedsskilte, bænke og flag kan imidlertid lovliggøres efter ansøgning til amtsrådet i.h.t. Bekendtgørelse nr. 840 af 4.9.2000.

Bekendtgørelsens fulde ordlyd kan hentes på www.Retsinfo.dk ved at gå ind på Retsinformation, søgning. Forskriftsnr. 1328. Udstedelsesår 2006.

Reglerne indebærer bl.a. følgende:

Amtsrådet kan meddele tilladelse til sponsorreklamer på golfbaners teestedsskilte, hvis de overholder følgende:

Reklameskiltet må max. være 900 cm2
Reklameskiltet skal være en sammenhængende del af teestedsskiltet
Reklameskiltet og teestedsskiltet skal have samme baggrundsfarve og være holdt i bekendtgørelsens definerede "jordfarver" - se farveskala nedenfor*) - eller i "græsgrønt", - eller det tættest teknisk mulige under hensyntagen til det valgte materiale. Baggrundsfarven må ikke være hvid.
Et firmalogo kan indgå i de af virksomheden normalt benyttede farver.
Logoet må højst udgøre 10% af reklameskiltets areal
Der må maksimalt være 2 reklamer pr. golfhul
Der må maksimalt være 1 reklame pr. teestedsskilt

Amtsrådet kan meddele tilladelse til sponsorreklamer på golfbaners bænke som følger:

Reklameskiltet må maksimalt være 150 cm2
Reklameskiltet skal være udført i messing
Der må maksimalt være 6 reklamebærende bænke pr. 18 huller
Reklamebærende bænke skal være fremstillet af træ og/eller sten
Reklamebærende bænke skal være umalede eller holdt i brune eller grønne nuancer.

Amtsrådet kan meddele tilladelse til reklamer i form af sponsorlogo på golfbaners flagduge (hulflag) som følger:

Flagene skal maksimalt være 2.100 cm2
Flagene skal være lavet af blødt stof (som normalt)

Overgangsordning:
Eksisterende teestedsreklamer opstillet før 1/8 1999 skal fjernes senest den 1. august 2004, eller skal lovliggøres ved ansøgning senest 31. januar 2004.

Herudover gælder følgende regler fortsat og uændret:

Amtsrådet kan meddele tilladelse til beskedne reklamer i umiddelbar tilknytning til klubhuset, hvis skiltets overkant maksimalt er 1 meter over terræn.

Amtsrådet kan meddele tilladelse til midlertidige reklamer ved større matcher o.l.

Bemærk at der således ikke er "frit slag" for at opsætte reklamebærende skilte, men at der først skal indhentes tilladelse via en ansøgning til amtsrådet.

*) Tilladt farveskala:

Græsgrøn
Caput Mortem 6030-Y90R
Mørk grå 7000-N
Rød Okker 4550-Y90R
Lys umbra 4005-G80Y
Mørk Okker 2040-Y20R
Kromoxidgrøn 6020-G10Y
Mørk Pariserblå 8010 R90B
Grøn jord 7010-G30Y
Blågrå 5020-R90B
Vogngrøn 8010-G10Y
Lys blågrå 4010-R90B
Mellemgrå 4005-R80B 

Vigtige datoer Golf og miljø Golfens sande værdier

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik