Charlotte Lorentzen: Update

Charlotte Lorentzen: Update

Endnu engang må jeg erkende, at døgnet kun har 24 timer, og at det ikke lige er webloggen der har fået første prioritet.

Men, bedre sent end aldrig, så nu kommer der lige en update om sæsonstarten so far.



Jeg spillede French Lady Junior i Paris i starten af april. Missede cuttet med to slag, men viste rigtig gode takter, og det føltes som om, den var lige ved at være der, så fik en masse positivt med hjem fra turen.



5.-6. maj blev første runde af Royal Tour spillet i Jelling. Lagde ud som lyn og torden med en banerekord (-2), men anden runde blev en smule mere "i øst og vest". Jeg var i sidste bold, og grundet tåge var vi blevet sendt senere ud, så klokken 19.45 blev spillet afbrudt, med den hensigt, at vi skulle ud og spille de sidste tre huller om søndagen inden sidste runde. Ikke optimalt overhovedet, men sådan var det. Sluttede lige af med en fantastisk triple og endte for de to tunder i plus 4, og så kunne jeg ellers gå hen og varme op til den sidste runde!

Her blev det til en plus 4, som jeg egentlig er okay tilfreds med, eftersom alle mine putss akkurat lige blev på hulkanten...!

Endte altså på en delt 4. plads, hvilket var fint.



Weekenden efter gjaldt det så Furesø Pokalen, hvor jeg sejlede helt rundt, mildt sagt. Mine lange slag var okay, men så er der vist heller ikke mere at skrive hjem om. Niveauet på indspil og puttning var helt nede og skrabe bunden - manglede simpelthen noget føling med det.

Endte på en delt 3. plads i alt for høj score!



Onsdagen efter fik jeg træning, og gik derfra med en rigtig dejlig følelse i kroppen. Her lagde Larsson og Fredrik Johnsson meget vægt på, hvad jeg følte var rigtigt, og at jeg kun skulle bruge en svingtanke i mit prøvesving, og så overføre den med en følelse i selve svinget. Jeg fik rig lejlighed til at afprøve dette i den kommende weekend, hvor jeg spillede Danmarksturneringen for min klub, Smørum. Det må man sige gik som smurt for os: vi vandt 9-0 begge dage, så ja, der er efterhånden oprykning i sigte :)

GO BUTTER-UM :)



26. februar 2008 kl. 13:51

Search

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik