En god 2. plads!
En god 2. plads!
Tirsdag d. 22/7 blev os fra Sjælland hentet i minibus og bragt til Lillebælt's golfbane der ligger lidt uden for Middelfart. Vi skaulle spille Junior Cup, en turnering man har kvalificeret sig til, gennem klub - og distriksfinale. Dagen før havde os fra Sorø dog været ovre at prøvespille med vores træner, det skader jo aldrig at ha´ spillet banen to gange!
Onsdag var så dagen hvor jeg skulle gå to runders slagspil med en pige, Mai Schødt (Odder), der var i samme aldersgruppe som jeg selv. Jeg var ret spændt, og typisk nok banker jeg så meget til bolden i første slaget, at den flyver carry over green! Nå, sådan går det altså slag i slag indtil jeg sidder roligt i en stol i klubhuset i middagpausen. Jeg får alligevel en score på 78 i 1. runde, hvilket jeg er sikker på kan gøres bedre! På det tidspunkt er jeg nummer to i min gruppe, kun overhalet af Mai der gik 76. Bedre - det blev det, jeg forbedrede mig nemlig med hele 8 slag og endte i 1 under banens par, hvilket var en utrolig runde for mig! Uheldigvis er jeg ikke den eneste der har gået godt: Mai slår nemlig banerekord med en 67ér! Brutto!Jeg ender på en samlet 2. plads, men det er også lige meget i det lange løb; så længe jeg bare ved at jeg har spillet op til mit bedste! Og det har jeg!
26. februar 2008 kl. 13:51