Kapløb om prestigefyldt titel
Om ganske få dage er der landsdelsfinaler i den individuelle turnering DGU Short Game Challenge, men alle klubber kan endnu nå at være med i konkurrencen om at vinde den prestigefyldte titel Årets DGU Short Game Klub

De danske landsholdsdrenge under DGU Short Game Test
Sidste år vandt Viborg Golfklub, og vinderne har gjort DGU Short Game Test og Challenge til en naturlig del af juniorernes træning.
- Det korte spil er jo en vigtig del af golfspillet, især hvis man drømmer om at komme på landsholdet, og DGU Short Game er en god kombination af leg og konkurrence, som tiltaler juniorerne, fortæller Torben Clausen, der er juniorudvalgsformand i Viborg Golfklub.
- Man kan både måle sig selv i forhold til sidste gang, og man kan konkurrere indbyrdes, og så betyder det en god del at blive Årets DGU Short Game Klub. Vi blev nummer to forrige år, og det motiverede os selvfølgelig til at prøve at blive nummer et året efter, fortsætter han.
I Viborg tager de testen fire til fem gange i løbet af en sæson og slutter af med challengen lige inden deadline for konkurrencen. De synes, at det er så god træning, at de er i gang med at lave et permanent område for DGU Short Game i klubben.
- Vi regner med at lave et permanent DGU Short Game-område til næste år, hvor man i ro og fred kan stå og gennemføre testen, når man har lyst, siger Torben Clausen.
 |
| Malene Jørgensen - dansk landsholdsspiller med succes i Short Game | |
Til den individuelle titel som Årets DGU Short Game Spiller er Simon Juel Petersen fra Odsherred Golfklub lige nu favorit. Han har opnået 93 point og et guldmærke og er dermed den af alle, der har klaret sig bedst under challengen. Simon er 13 år og spiller i handicap 9,9 og er et godt eksempel på, at man i DGU Short Game godt kan konkurrere med dem, der prygler én på den store bane. Han er |
nemlig kun fire point efter de to seniorlandsholdsspillere, Lars Holm Larsson og Malene Jørgensen, der deler en tredjeplads på Order of Merit.
Læs mere om DGU Short Game
her, hvor du kan se, hvordan du får din klub med i konkurrencen om at blive Årets DGU Short Game Klub. Du kan også se Order of Merit og startlisterne til de to landsdelsfinaler den 16. august.