Golfskole for unge
Projektnavn:
Golf Skole for unge – Bliv golfspiller på en uge.
Hvad går projektet ud på?
Gennem leg og mange forskellige aktiviteter på golfbanen gives deltagerne indblik i spillet og livet i en golfklub.
Gennem målrettede aktiviteter tilstræbes, at deltagerne i løbet af ugen opnår sådanne færdigheder, at de er kvalificerede til at gennemføre diverse prøver med så fornuftige resultater, så de er klar til at begå sig på golfbanen.
Vi har til hensigt at anskaffe golf-grej til deltagerne i form af halve junior-sæt. Hvis de unge efter golfskolens afslutning melder sig ind som juniormedlemmer, vil de få lov til at disponere over sættet så længe det er ønskeligt.
Hvorfor bør projektet gennemføres?
Projektet bør gennemføres, fordi det her i klubben indtil nu har været vanskeligt at tiltrække de helt unge. Vi forsøgte sidste år, men måtte opgive, fordi der var for få tilmeldte.
Det er vores erfaring, at der møder for få børn og unge, når vi gennemfører ”Åbent Hus Arrangementer”.
Hvordan skal projektet formidles?
Golfskolen formidles gennem vores klubblad ”Fyrtårnet”. Der opsættes plakater i skoler og i klubber, hvor de unge mødes. Der sættes annonce i stedlige ugeavis. Der arbejdes på at få dagspressen til at omtale projektet.
Projektet er overgået til drift