Oplevelser gennem udfordringer

Projektnavn:
”Oplevelser gennem udfordringer – golf en idræt for alle”

Hvad går projektet ud på?:
Formålet med projektet er at introducere golfspillet for både aktive, men især ikke-sportsaktive unge mellem 10 – 14 år i Esbjerg kommune. Målet er via 3 arrangementer at fastholde indtil 60 % af deltagerne i golfklubben/ en golfklub i Esbjerg Kommune.

Hvorfor bør projektet gennemføres?
For unge mellem 10 – 14 år har golfspillet ikke bare en sportslig værdi – den har også en opdragende og social værdi. Det er formålet med dette projekt, at motivere endnu flere unge imellem 10 – 14 år til at spille golf (uanset niveau), og derigennem aktivere de der vælger tilbuddet til at spille golf regelmæssigt i en klub. Målgruppen er primært de ikke-sportsaktive unge, der via deltagelse i arrangementerne kan opleve det positive ved socialt samvær samt opleve de opdragelsesmæssige kvaliteter der er indbygget i golf (gensidig respekt, tillid, samarbejde og sammenhold m.v.). Piger har prioritet.

Hvordan skal projektet formidles?
Projektet omfatter deltagelse indtil tre heldags arrangementer for skoleelever (både piger og drenge) imellem 10 – 14 år. I tilfælde af overtegning, da vil der blive givet prioritet til piger, idet de kun udgør imellem 10 – 15 % af spillerne inden for aldersgruppen. De tre dage vil bl.a. omfatte teknisk træning, banekendskab, regelundervisning og naturligvis spil, kombineret med fysisk træning, leg og konkurrence. Rent praktisk da vil deltagerne blive transporteret fra/til Esbjerg by i forbindelse med arrangementet. De vil få 3 x 8 timers undervisning og oplevelser. Forældre vil blive motiveret til at deltage sammen med børnene. Der vil blive gennemført træning og undervisning af rutinerede trænere og instruktører. Undervisningen vil veksle imellem induktiv, deduktiv og konstruktivistisk metode. 

Projektet er overgået til drift

 

Årsberetning 2008 Golfen i tal DGU's Virksomhedsplan 2007-2009

Search   DGU Sponsorer

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik