Vandfyldte bunkers

Hvis en spillers bold ligger i tilfældigt vand i en bunker kan spilleren få lempelse uden straf i.h.t. Regel 25-1b(ii)(a). Bolden skal droppes i bunkeren. Det er muligt, at spilleren ikke kan opnå fuld lempelse, men må nøjes med f.eks. ½ cm vand i stedet for 10 cm.


Regelkomiteen, 29. marts 2010

Såfremt spilleren vil droppe ud af bunkeren koster det ét straffeslag i.h.t. Regel 25-1b(ii)(b).

Hvis en bunker er helt fyldt med vand således at det ikke er muligt at finde et sted i bunkeren, som ikke er nærmere hullet, hvorfra man kan spille, er spilleren tvunget til at droppe bolden udenfor bunkeren med ét straffeslag til følge.

Tidligere har Regelkomitéen anbefalet i situationer, hvor der opstår problemer med vandfyldte bunkers, at klubben indfører en midlertidig Lokal Regel, som ophæver bunkerens status som hazard og omdefinerer den til ”through the green”, hvilket bevirker, at man må droppe ud af ”bunkeren” uden straf. Komitéen er blevet opmærksom på, at denne fremgangsmåde ikke er den af R&A anbefalet.

En bunkers status som hazard må kun ophæves hvis bunkeren er under reparation.

Regelkomitéen anbefaler derfor følgende fremgangsmåde hvis klubben har et tilbagevendende problem med vandfyldte bunkers:

Bunkeren markeres med blå pæle og følgende midlertidige Lokale Regel indføres: ”Bunkeren (specificer, - f.eks. fairway bunker i venstre side af 5. hul) er under reparation og skal betragtes som through the green.”

Den midlertidige Lokale Regel skal selvfølgelig ophæves så snart tilstanden er normaliseret.

En bunker behøver ikke at være helt fyldt med vand for at give problemer. Mange bunkers er udformet således at regnvand samler sig i bagkanten og dette gør, at det kan være svært at finde et sted i bunkeren hvorfra man kan tage lempelse uden at komme nærmere hullet. Her er det ekstra ærgerligt at skulle droppe ud af bunkeren med straffeslag. I et sådant tilfælde bør klubben måske overveje, at omlægge bunkeren eller indlægge dræn.

Seneste nyheder på DGU.org

Årsberetning 2008 Golfen i tal DGU's Virksomhedsplan 2007-2009
  DGU Sponsorer