Der er så vidunderligt ved verdens ende

Landlig hygge og venlige mennesker kan sagtens gå i spænd med en glimrende golfoplevelse. Beviset finder du i Langelands Golf Klub, hvor alle golfspillere - uanset handicap – kan finde udfordringer i den skønne natur

Tekst og foto: Henrik Søe & Thomas Vennekilde. Bragt i Dansk Golf 2 2006, 05. januar 2007

I gamle dage var Langeland kendt som øen med de 15 møller, 15 bøller og 15 kirkesogne. I dag forbinder de fleste danskere Langeland med en stor festival, der har en giraf som logo eller en tv-reklame for knækkende pølser. Men den smukke ø i det sydfynske øhav er meget mere end det. Vi nævner i flæng 1., 2., 3., 4., 5., 6., 7., 8., 9., 10., 11., 12., 13., 14., 15., 16., 17 og 18. hul på Langelands Golf Klub. Og ikke mindst en venlighed, som man efterhånden skal lede længe efter andre steder.

Selv om klubben hver sæson modtager over 5.000 greenfeespillere, er der gæstfrihed over hele linjen, da Dansk Golf træder ind i klubhuset en tidlig lørdag morgen. Vi mødes med oprigtige smil og en hjælpsomhed, som får selv de værste slag ude på banen til at føles som birdieputts, der ruller i. Hvis alle gæster får den samme velkomst, er der med garanti gode chancer for, at de alene på den konto vender tilbage igen. At banen så oven i købet forstærker lysten til et gensyn, gør ikke sagen dårligere.

Med blot fem år på bagen hører Langelands Golf Klub til blandt de mere ungdommelige anlæg, der har været udsat for et banebesøg i disse spalter. Men den forholdsvis korte levetid er ikke noget, der springer i øjnene. Græsset på fairways ser ud som om, det blev sået i Elvira Madigan og Sixten Sparres tid, og greens var – da Dansk Golf besøgte banen – i fortræffelig stand.

Hatbakker og højdeforskelle
Banearkitekt Henrik Jacobsen har med det bølgende, kuperede landskab og de karakteristiske langelandske hatbakker haft gode forudsætninger for at anlægge en golfbane i pagt med naturen. Og han er sluppet særdeles godt fra sit forehavende. Højdeforskellene er kun med til at forstærke oplevelsen af en varieret golfrunde med masser af tekniske og strategiske udfordringer for den gode spiller og sikre veje for den fornuftige gennemsnitsgolfer. Bortset fra enkelte motorvejshuller og lidt trafikale problemer omkring banens største sø, hvor man på vejen fra 10. green til 11. tee skal passere tværs over 18. hul, er hulforløbet glimrende. Banen er ganske kort og ikke udpræget svær. Men man keder sig sjældent, og med de mange flotte udsigter over banen og Langelandsbælt kan vi kun anbefale at holde hovedet nede, når der skal slås til bolden – resten af tiden er det bare med at suge naturoplevelser til sig.

Nøglen til en lav score på Langeland befinder sig i slagene ind til greens, der generelt er beskyttet af bunkers - eller omgivet af vand. En runde uden vandgang eller et besøg i en af banens 60 bunkers må betegnes som en stor bedrift. Selv når man står med putteren i hånden med udsigt til en god score på hullet, bør man vente med at notere to eller tre point på kortet, for de store, kuperede greens efterlader ofte vanskelige putts.  

Risk-and-reward
Allerede på 2. hul, et smukt par 3-hul, hvor vandet smyger sig op ad venstre greenkant, lurer de første katastrofer. Er pinden sat som lokkemad i venstre side, er risikoen for vandgang betydelig. I den anden side har man snedigt placeret en greenbunker.  

Endnu større katastrofer lurer på Langelands 7. hul (se Signaturhullet). Det er et af de huller, man enten elsker eller hader. Et ægte risk-and-reward hul med strategiske overvejelser og drama-muligheder for alle pengene.   

Buldrebasserne behøver dog ikke fortvivle, hvis det skulle gå galt på 7. hul. For allerede på 13. hul kommer den næste mulighed for at imponere medspillerne fra tee. Og ret skal være ret. Man skal være noget af en konservativ Forsigtig-Per, når man fra bakketoppen - med en solid vind i ryggen – kigger ned mod en green, der ”blot” ligger 240-250 meter væk i direkte linje. Et drive med en carry på godt 200 meter fra gul tee når tørskoet i land på den anden side af søen og efterlader et lille koket chip – eller i bedste fald et putt for eagle...

Pengekassen står fremme
En eagle vil som oftest resultere i en omgang til medspillerne i klubhuset. Men man skal kigge langt efter dagens platte og dyre whiskysjusser på Langeland, hvor cafeteriaet er et tydeligt eksempel på den tillid og respekt, der stadig regerer i landets randområder. I Langelands Golf Klub er der nemlig høflig selvbetjening. Man finder toasten i fryseren, tilbereder den selv i ovnen og sørger for at lægge den rette sum i pengekassen på køkkenbordet. Man kan dog medbringe sin egen mad og nyde det på klubhusets hyggelige terrasse, mens både mindre og større selskaber med fordel kan bestille mad hos en lokal ”diner transportable” og få det bragt ud til golfklubben.  

Men lad endelig være med at hænge for lang tid over maden eller øllene, der kun koster en 10’er stykket. Der skal jo gerne være tid og energi til 18 huller mere, når nu man endelig er her.

For det sydlige Langeland er ikke et sted, man bare lige kommer forbi. Det er faktisk godt gemt af vejen, og selv om det kan virke lidt synd, så har det sin charme at befinde sig et sted, hvor tingene tager sin tid, stress er noget man læser om i avisen og pengekassen står frit fremme.

Turistoplevelser
Heldigvis er Danmark ikke større end som så, og en golftur til Langeland kan sagtens kombineres med andre spændende oplevelser – ikke mindst i sommerperioden. Kommer man fra Fyn kører man over Tåsinge og her er det oplagt at kombinere en golfrunde på Langeland med et besøg på Valdemar Slot, som med hele fire museer har noget for enhver smag. Ikke så langt fra Valdemar Slot ligger Landet Kirke og Elvira Madigan og Sixten Sparres berømte gravsted som symbol på den tragiske kærlighedshistorie fra 1800-tallet.

I umiddelbar nærhed af banen ligger Langelandsfortet, der fortæller historien om den kolde krig og Godset Skovsgård, som tilhører Danmarks Naturfrednings Forening, der driver naturturisme på stedet. Efter at færgeruten Kiel-Bagenkop lukkede for et par år siden, er der blevet langt mellem de tyske golfturister, som nu skal hele vejen ”udenom” for at komme til øen. Den lukkede rute kostede golfklubben et par hundrede tusind kroner i årlige greenfee-indtægter, men det virker nu som om, der er masser af overskud til smil blandt klubbens medlemmer. Med sådan en bane ved hånden har de heller ikke grund til andet.

Hvis du under læsningen af denne artikel er blevet urolig for de 15 bøller, der er omtalt i indledning, så kan du tage det helt roligt. Der er ikke tale om langelandske skarnsknægte, men derimod byer og stednavne der ender på bølle…