Hole in one

Følgende betingelser skal være opfyldt for godkendelse af et hole in one:                                                        

* skal finde sted under normalt spil af en runde, som dog ikke behøves at fuldføres, 

* der skal være spillet med en medspiller/markør, eller slaget skal være overværet af et vidne, 

* slaget skal være det første slag på hullet, Det vil sige, at hole in one med en ny, eller provisorisk bold ikke anerkendes,                                                                                                                                                      

* slaget skal være slået til den ordinære green fra et af de ordinære teesteder, eller fra et af klubben afsat provisorisk teested, som dog ikke må ligge væsentligt nærmere green end det ordinære teested, 

* for runden (eller den spillede del af runden) skal et scorekort være korrekt udfyldt og underskrevet af spiller og markør eller påtegnet af vidnet. 

Hvem skal indberette et hole in one?
Et hole in one indberettes af sekretariatet i den klub, hvor det pågældende hole in one har fundet sted. 

Indberetningen kan foretages af alle, som modtager klubmeddelelser fra DGU, det vil i praksis sige, at alle klubsekretærer og managere har adgang til systemet. Hvis vedkommende, som normalt indberetter Hole in one til DGU, ikke har adgang til disse, så kontakt Thomas Bloch

Hvordan indberettes et hole in one?
Indberetningen foregår direkte på www.dgu.org/playerslounge/holeinoneclub/opretholeinone 

Guide til indtastning af Hole in one:

1) Log ind på www.dgu.org/playerslounge/holeinoneclub/opretholeinone

2) Indtast spillerens DGU-nummer (klubnummer-medlemsnummer fx 12-345) og tryk ”Hent data.” Spillerens navn og adresse hentes nu ind på siden.

3) Udfyld Hulnummer, Klubnavn, banenavn og dato.

4) Tjek at data er korrekte og tryk OK 

Levering af bagmærke og diplom til spilleren
Dansk Golf Union bestiller bagmærker hos gravøren ca. en gang om måneden. Så spilleren skal påregne en leveringstid på op til otte uger. Dansk Golf Union sender bagmærke og diplom direkte til spilleren.

Search

Checkbanner
Bannerplads

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik