Sagsbehandling

Amatør- og Ordensudvalgets sagsbehandling
Når Amatør- og Ordensudvalgets sekretariat har modtaget klagen, registreres klagen og fremsendes samtidig til instansen, der har truffet afgørelsen.

Indklagede skal have lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til klagen. Den forberedende sagsbehandling foregår skriftligt. Det er vigtigt at parterne gøres bekendt med hinandens synspunkter og får lejlighed til at kommentere disse. Herved skaffes det bedste grundlag for Amatør- og Ordensudvalgets afgørelse.

Amatør- og Ordensudvalget tilstræber at afslutte den skriftlige forberedende sagsbehandling, når indklagede for anden gang har afgivet supplerende bemærkninger.

Amatør- og Ordensudvalget vil herefter beramme et møde for behandling af klagen, hvor parterne vil have mulighed for mundtligt at redegøre for sagen. Når sagen er færdigbehandlet træffer Amatør- og Ordensudvalget en afgørelse.

Amatør- og Ordensudvalgets afgørelser i sager indanket fra DGU’s Handicap- og Course Rating-komité er endelige og kan ikke indankes for andre instanser.

Projekt Golfens sande værdier
Search

 Checkbanner

Bannerplads

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik