|
Hele 43 procent af en gennemsnitsgolfers slag på en runde er med putteren, når man så regner korte pitch, chip og bunkerslag med, er det over halvdelen af spillet som er Short Game. Dansk Golf Union har udviklet en række øvelser der tester og træner dig i det korte spil. Øvelserne benyttes ligeledes af DGU's landsholdsspillere, der regelmæssigt gennemfører dem som en test og som træning, men også bare for at teste deres niveau.
De 8 øvelser i det korte spil, er tilpasset de slag man ofte møder på en golfrunde. Alle 8 øvelser foregår på træningsområdet, og det eneste der kræves er et sted at putte, en bunker og mulighed for et slag på 30 meter. Alle øvelser kan afvikles på to greens, typisk indspilsgreen og puttegreen.
DGU har udarbejdet teesteder i form af klistermærker med beskrivelser og scorekort ligeledes med de nødvendige beskrivelser.
På denne hjemmeside kan du finde alt hvad du behøver for enten at deltage eller afvikle en Test i de 8 øvelser eller enda afvikle en DGU Short Game Challenge, der er et led i en landsdækkende turnering i det korte spil. Denne turnering slutter med to Landsdelsfinaler og en Landsfinale.
DGU og klubberne holder løbende alle Tests og Challenges opdateret, og du kan se hvor du ligger i forhold til andre på Order of Merit samt din klubs aktuelle placering på ranglisten.
God fornøjelse.
|