FAQ
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE GOLF-REGLERNE
Må man flytte vandhazardpæle?
Ja – pælene er flytbare forhindringer og må flyttes iht. Regel 24-1.
Nogle klubber har dog en lokal regel, der gør vandhazardpælene til ikke-flytbare forhindringer, så der er lempelse iht. Regel 24-2.
Må man få passet flagstangen, selvom bolden ikke er på green?
Ja – Regel 17-1.
Må man holde flagstangen i den ene hånd og putte med den anden?
Ja – men hvis bolden rammer flagstangen: 2 straffeslag. Regel 17-3a
Må man bruge en mønt eller lignende til at markere sin bold?
Ja – Regel 20-1.
Skal den person, der løfter en anden spillers bold også genplacere den?
Ja – han må genplacere den – men ejermanden må også gøre det, idet han har ansvaret for at det bliver gjort efter reglerne.
Må man øve sig på turneringsbanen før en turnering?
Slagspil: nej
Hulspil: ja
Skal man på teestedet oplyse om man skifter bold?
Nej – men det vil være en god idé, for at der ikke senere opstår problemer.
Må man droppe fri uden straf fra en out of bounds-pæl?
Nej – out of bounds-pæle betragtes ikke som forhindringer.
Kan man erklære en bold for tabt?
Nej – en bold er først tabt, hvis man ikke har fundet den indenfor 5 min., eller hvis man har sat en ny bold i spil, eller har spillet en provisorisk bold fra et sted nærmere hullet end den oprindelige bold.
Må man, efter at være gået frem for at søge efter sin bold, gå tilbage til det sted, hvor man slog sidste gang, for at spille en provisorisk bold?
Nej – hvis man gør det, bliver den anden bold ”bolden i spil” og den oprindelige bold er tabt.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE HANDICAP-REGLERNE
Kan en spiller med hcp. 15 blive reguleret på 9 huller?
Nej – grænsen er hcp. 18,5.
En spiller med hcp. 23 har scoret 30 p. på 18 huller, men 22 p. på 9 huller – kan han blive reguleret på de 9 huller?
Nej – han kan kun blive reguleret for alle 18 huller og med 30 p. giver det ingen regulering.
Skal en spiller udregne Stableford-point selvom han har spillet slagspil?
Ja – men han bliver ikke straffet. Ved gentagne tilfælde kan hcp-komiteen suspendere hans hcp.
Kan en ”klub i klubben” forlange at alle deltagere spiller EDS?
Nej – det er udelukkende spillerens eget valg.
Er en ”klub i klubben” turnering tællende?
Nej – den skal være arrangeret af klubbens turneringskomité.
Hvor mange dage skal der gå mellem 2 EDS-runder?
Min. 6 dage.