Råd og ideer
Samarbejdet mellem greenkeeperen og bane- og miljøudvalget er helt afgørende for, at tanker og visioner om banen bliver ført ud i livet. Det er derfor vigtigt at få afstemt forventninger og sammen udarbejde en klar strategi for hvilken bane man ønsker sig, og udarbejde en handleplan for, hvordan målene opnås.
Udarbejdelse af grønne regnskaber skal foregå i samarbejde med greenkeeperen, således at der er konsensus omkring de politiske mål. For at få indblik i greenkeeperens arbejde, er der mulighed for at deltage greenkeepernes ERFA-grupper.
Bane- og miljøudvalget bør være det strategiske organ i relation til banen, og ikke være involveret i den daglige drift. Bane- og miljøudvalget kan være med til at informere medlemmerne om større tiltag på banen, og være med til at forklare offentligheden om golfbanen. Hertil er markvandringer med eks. naboer, myndigheder og grønne organisationer er godt middel til større forståelse.
Nedenstående er en række gode råd og anbefalinger:
1. Registrer plante- og dyrelivet på banen og hvilke arbejde der udføres. Dette er en nødvendig viden, hvis der skal laves gode plejeplaner.
2. Formulér en natur- og miljøpolitik – Det er klubbens signal til samfundet, medarbejdere og medlemmer om hvordan man betragter natur- og miljøforhold.
3. Husk at informere om de natur- og miljøvenlige tiltag – Uden information, ingen forståelse!
4. Begræns forbruget af gødning og pesticider – et overforbrug skader naturen og klubbens image.
5. Brug de naturlige forudsætninger - Plant kun egnstypiske arter og undgå så vidt mulig terrænregulering og dræning.
6. Giv plads til plante- og dyreliv – En golfbane med forskelligartede sammenhængende naturarealer vil tiltrække et større dyre- og planteliv.
7. Udarbejd en plejeplan for hele golfbanen, ikke kun de spilbare arealer.
8. Inddrag lokalbefolkningen og interesseorganisationer i planlægningen – Ved tidlig inddragelse undgås misforståelser og løsningerne bliver langtidsholdbare.