Danmarks ørne sluttede på ottendepladsen
Line Vedel Hansen avancerede i sidste runde af European Club Cup Trophy.
Af Martin Rahbech, 28. september 2008
Sønderjyske Eagles afsluttede lørdag deres mestermøde med resten af Europas nationale kvindelige mesterhold.
Danmark sluttede lige midt i feltet med en ottendeplads ud af de 15 deltagere. Dermed fastholdt Danmark placeringen efter anden runde.
Efter to runder med Sara Monberg som bedste dansker, så blev det på fredagens runde Line Vedel Hansen, der fik den ære.
Hun gik sin runde 75 slag (+3). Hun sluttede turneringen rigtig flot af ved at gå de sidste syv huller i tre slag under par.
I den individuelle konkurrence sendte det hende frem fra 23. pladsen til en delt 15. plads.
Den placering deler hun med Sara Monberg. Hun sluttede sin turnering af med en 82'er (+10).
En runde i 82 slag blev også afslutningen for Grith Mogensen, der sluttede som nummer 37 i feltet.
Holdkonkurrencen blev vundet af Tyskland foran Østrig og Spanien.
Resultat nationskonkurrencen
Resultat individuelt
Seneste nyheder på DGU.org