Det lokale håb bestod prøverne
Trine Baun Mortensen havde travlt på førstedagen af Danish International Ladies Championship. Den forsvarende mester, Charlotte Kring Lorentzen, overnatter på førstepladsen.
Af Martin Rahbech Foto Per Pedersen, 18. juli 2008
Danish International Ladies Championship startede fredag med en velspillet og tæt åbningsrunde, hvor den forsvarende mester, Charlotte Kring Lorentzen, tog teten og lagde sig i front med en runde i 72 slag (+1). Men forspringet er kun på ét slag til Therese Kølbæk, to slag til Anne Orholm Jensen og tre slag til Monica V. Christiansen.
I Silkeborg Golf Club krydser man fingre for en god præstation af klubbens egen Trine |
 |
| Trine Mortensen | |
Baun Mortensen. Hun vandt turneringen i 2005, og hun ligger på femtepladsen efter en runde i 76 slag (+5). Det var en godkendt præstation efter en hektisk dag. Den startede nemlig allerede ved syv-tiden, hvor hun skulle til teoriprøve. Den gik helt som den skulle, og den praktiske prøve på golfbanen gik også acceptablt efter hendes egen vurdering.
- Jeg føler, mit spil var bedre end +5. Men jeg havde fire huller, som kostede meget, men ellers er jeg tilfreds med runden, siger Trine Baun Mortensen.
Hun er hjemme i Silkeborg, hvor hun er på ferie fra college i Texas. Her er hun færdig med det første af fire år.
- Det er dejligt at være hjemme, hvor jeg kender alle, og det er en super turnering, hvor alt er så velorganiseret. Jeg nyder at holde lidt ferie og mødes med vennerne hjemmefra, siger Trine Baun Mortensen.
Hun håber på en topplacering, så hun kan vise, hvad hun har lært i sit første år på college, hvor hun træner 20 timer om ugen.
Indehaveren af førstepladsen, Charlotte Kring Lorentzen,var nogenlunde tilfreds med dagens præstation.
- Det gik fint. Det var ikke prangende, men generelt okay. Jeg er begyndt at optimere træningen efter en lidt hektisk sommer, og i dag var det et fokuspunkt for mig at slå lige. Det lykkedes stort set, siger Charlotte Lorentzen.
Pigerne skal lørdag ud på 36 huller før de bedste 12 spillere fortsætter til søndagens finalerunde.
Resultater 1. rundeDanish International Ladies Amateur Championship på DGU.org

Landsholdskollegaerne Trine Mortensen og Therese Kølbæk
Seneste nyheder på DGU.org