Fjerde DM i træk til Else Kalstad
Furesø-spilleren overvandt tvivlsom start og vandt DM Senior med 13 slags forspring.
Af Martin Rahbech, 24. august 2008
Asserbo, Give, Vestlolland og nu Vallø. Fire forskellige baner og fire forskellige danske seniormesterskaber fra 2005 til 2008.
Men hver gang med Else Kalstad som vinder. Hun vandt søndag DM for fjerde gang i træk.
I Vallø Golfklub gik det dog ikke så nemt fra starten for Else Kalstad.
Efter første runde var det Birthe Mogensen fra Golfclub Storådalen i Holstebro, der lå på førstepladsen med en runde i 75 slag, og Else Kalstad var nede som delt nummer fire med en runde i 80.
Men efter anden runde var Else Kalstad tilbage på vindersporet. Hun brugte 72 slag, og da hun gik ud til finalerunden var det med syv slags forspring til Birthe Mogensen og Iris Christoffersen fra Golfklubben Storstrømmen.
I finalen blev forspringet øget til 13 slag. Else Kalstad sluttede med en runde i 76 slag og hendes score blev samlet på 228 (+15).
Birthe Mogensen blev nummer to med 241 (+28), mens Iris Christoffersen på tredjepladsen brugte 243 slag (+17).
Resultat
Seneste nyheder på DGU.org