Ikke så meget snak
Hverken FH Sønderjyske Eagles eller Hillerød levnede deres modstandere mange chancer, da der lørdag blev spillet semifinaler i Nykredit Elitedivisionen for damer
Tekst og foto: Søren Tidmand, 13. september 2008
FH Sønderjyske Eagles gjorde rent bord, da finalespillet om Nykredit Elitedivisionen for damer lørdag blev indledt på Odense Eventyr. Seks matcher, seks sejre og 12-0 mod det ellers så rutinerede Rungsted-mandskab, som sidste år vandt sølvmedaljer men i dag aldrig nåede at skabe spænding om resultatet. Ganske vist gik begge foursomes til 17. hul, men på dagen var de sønderjyske piger bare nummeret skarpere. Samtidig fik FH Sønderjyske Eagles revanche for sidste års nederlag i semifinalen til netop Rungsted.

Line Vedel Hansen vandt begge sine matcher for FH Sønderjyske Eagles
Efter frokostpausen slukkede Grith Mogensen hurtigt alle Rungsted-drømme om et muligt comeback, da hun med cifrene 8/7 besejrede Ann Sofi Eklund dermed reelt lukkede matchen. I de øvrige singler viste landsholdsspillerne Sara Monberg og Line Vedel Hansen samt tourproen Mette Buus en skræmmende styrke, der under normale omstændigheder ville placere dem i en klar favoritrolle inden søndagens DM-finale. Men helt så enkelt er det nu ikke ...
For i dagens anden semifinale leverede Hillerøds damer en lige så overbevisende indsats mod Asserbo. I dette rent nordsjællandske opgør sørgede Marie Louise Juul og Anne Larsson efterfulgt af Mianne Bagger og Nicole Broch Larsen for en komfortabel Hillerød-føring takket være sejre i begge formiddagens foursomes.

Hillerøds Mianne Bagger glæder sig søndagens finale
Spændingen forduftede relativt hurtigt, da Anne Larsson og Marie Louise Juul i de to første singler sikrede Hillerød en føring på 8-0, og så fik Carina Vagners sejr over juniorlandsholdsspilleren Nicole Broch Larsen samt Julie Wanning Tvedes gevinst over tourproen Mianne Bagger kun kosmetisk betydning.
Med andre ord er der lagt op til et brag af en DM-finale, når FH Sønderjyske Eagles' og Hillerøds europatour- og landsholdsspillere søndag mødes på Odense Eventyr. Asserbo og Rungsted mødes i kampen om bronzemedaljerne.
| FH Sønderjyske Eagles |
|
Rungsted |
| Spillernavne |
Score |
Resultat |
Score |
Spillernavne |
|
Mette Buus Grith Mogensen |
2 |
2/1 |
|
Camilla Faaborg-Andersen Lisbeth Meincke |
|
Sara Monberg Line Vedel Hansen |
2 |
3/1 |
|
Maren Binau Lisbet Rossé |
|
Grith Mogensen |
2 |
8/7 |
|
Ann Sofi Eklund |
|
Sara Monberg |
2 |
2/1 |
|
Lisbeth Meincke |
|
Line Vedel Hansen |
2 |
4/3 |
|
Maren Binau |
|
Mette Buus |
2 |
4/3 |
|
Camilla Faaborg-Andersen |
| Holdkaptajn |
12 |
|
0 |
Holdkaptajn |
| Ronni Christensen |
|
Ryan Westh Buske |
| Asserbo |
|
Hillerød |
| Spillernavne |
Score |
Resultat |
Score |
Spillernavne |
|
Carina Vagner Marie Boe Laumann |
|
4/3 |
2 |
Marie Louise Juul Anne Larsson |
|
Mette Brandt Nielsen Louise Wanning Tvede |
|
4/2 |
2 |
Mianne Bagger Nicole Broch Larsen |
|
Marie Boe Laumann |
|
4/3 |
2 |
Anne Larsson |
|
Mette Brandt Nielsen |
|
3/2 |
2 |
Marie Louise Juul |
|
Carina Vagner |
2 |
2/0 |
|
Nicole Broch Larsen |
|
Julie Wanning Tvede |
2 |
3/1 |
|
Mianne Bagger |
| Holdkaptajn |
4 |
|
8 |
Holdkaptajn |
| Lars Bugge |
|
Helle M. Knudsen |
Seneste nyheder på DGU.org