Genvandt DM efter tæt dyst

Ivan Dueholm er nu dobbelt dansk seniormester efter et jævnbyrdigt mesterskab, hvor tre spillere skilte sig ud.


Af Martin Rahbech, 24. august 2008

Der var meget tæt kamp om titlen, men den endte, hvor den startede, da Ivan Dueholm fra Skovlunde & Herlev Golfklubber genvandt det danske seniormestereskab, der blev afviklet i Vallø Golfklub.

Mesteren fra 2007 måtte dog kæmpe hårdt for at få sit navn på pokalen igen. I søndagens finalerunde var de tre spillere i førerbolden kun adskilt med to slag.

Hans Stenderup fra Rungsted Golfklub havde brugt 150 slag på de første to runder, mens klubkammeraten Hans Chr. Colov og Ivan Dueholm havde brugt 152 slag.

Efter finalerundens første ni huller var Hans Stenderup fortsat i front med et slag til Ivan Dueholm og to slag til Hans Chr. Colov.

Men stillingen vendte på 13. hul. Mens Hans Stenderup fik en bogey, så erobrede Ivan Dueholm førstepladsen med en birdie, og sejren blev reelt sikret med endnu en birdie på 17. hul.

Ivan Dueholms score blev på 222 (+9) efter runder i 75, 77 og 70 slag. Hans Stenderup fulgte på andenpladsen med 225 slag (+12), mens Hans Chr. Colov blev nummer tre med 226 slag (+13).

Resultat

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Blicco Golfstore

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik