Golf for døve øren

De fleste golfspillere har ét handicap. Men døve og hørehæmmede golfspillere har to. I weekenden mødtes døve, hørehæmmede og hørende golfspillere i Odder Golfklub


Af Henrik Søe, 15. september 2008

Ahorn Open

I alt 30 deltagere havde tilmeldt sig den første udgave af Ahorn Golf Open, der blev afviklet med tomandshold i turneringsformen Irish Twosome Stableford.

 14 af spillerne var døve og hørehæmmede, så de fleste hold bestod af en døv og en hørende, hvilket betød at kommunikationen på holdene foregik med mundaflæsning og kropssprog. Turneringens afvikling var præget af smil og latter både under og efter turneringen, og det sociale samvær mellem de døve og hørende golfspillere var så godt, at flere allerede har givet tilsagn om deltagelse igen.

 Turneringen blev vundet af det døve par Niels Jørgensen, Hedensted og Laurids Christiansen, Horsens med 40 point. Landsholdsspilleren Mai Schødt deltog også i turneringen på sin hjemmebane med en tredjeplads til følge.

 Turneringen var arrangeret af Idrætsforeningen Ahorn, som håber at Ahorn Golf Open kan blive en tilbagevendende begivenhed.

 Vinderne af Ahorn Open
Vinderne af Ahorn Open 2008, Niels Jørgensen og Laurids Christiansen

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Blicco Golfstore

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik