Jesper Lerchedahl suveræn i Hillerød
Kokkedal-spilleren vandt Hillerød Pokalen efter en meget overbevisende turnering i 13 slag under par.
Af Martin Rahbech, 06. juli 2008
Hillerød Pokalen tilhører Jesper Lerchedahl. En flot præstation over 54 huller levnede ingen tvivl.
Kokkedal-spilleren klarede de 54 huller på blot 197 slag svarende til 13 slag under par.
Jesper Lerchedahl startede turneringen med at brænde banen af med en runde i 63 slag. Han havde præsteret otte birdies i løbet af de første 17 huller, og så satte han et perfekt punktum med en eagle.
Både anden og tredje runde klarede han i 67 slag (-3). Han var på vej til en endnu bedre score, men han afsluttede med tre bogeys på de sidste fire huller.
En anden flot præstation kom fra Mathias Hansen fra Korsør Golf Klub. Han gik ligesom Jesper Lerchedahl alle tre runder under par. Mathias Hansens runder blev afviklet i 69, 69 og 64 slag til den samlede score på 202 (-8). Mathias Hansen lukkede sin turnering med stil med en eagle på 18. hul i finalerunden.
Steffen Alvang sluttede på tredjepladsen med 217 slag (-3). Også Steffen Alvang spillende en flot finalerunde med 64 slag.
Bedste mand fra værtsklubben blev Oliver Hauen-Limkilde Nyholm på femtepladsen.
Resultat
Seneste nyheder på DGU.org