Ny topplacering til Daisy Nielsen

Daisy Nielsen gentog andenpladsen fra 2007 i Evian Masters Junior Cup, hvor også Caroline Nistrup kom i toppen.


Af Martin Rahbech, 21. juli 2008

På banen hvor Evian Masters skal afvikles senere på ugen tog den unge generation i weekenden forskud på arrangementet med Evian Masters Junior Cup.

Fire danskere var med i turneringen, og det blev til en ny topplacering til Daisy Nielsen. Hun blev nummer to i turneringen i 2007, og hun håbede på at træde et skridt frem i år.

Resultatet blev en ny andenplads efter to runder i 74 slag. Det var fire slag efter den amerikanske vinder.

- Jeg er ikke helt tilfreds. Det er sidste gang, jeg
Daisy Nielsen
Daisy Nielsen
må være med i turneringen, så jeg ville gerne have vundet. Mit lange spil var godt, og jeg var god til at finde længderne. Desværre var mine pitchslag ikke så gode, og jeg var dårlig til at læse greens og finde linjerne, fortæller Daisy Nielsen, der bliver i Frankrig frem til onsdag for at træne under rigtig gode forhold.

Caroline Nistrup fra Dragør var også med helt fremme i turneringen. Efter runder i 78 og 72 slag sluttede hun på en delt fjerdeplads.

Hos drengene leverede 12-årige Daniel Nielsen – lillebror til Daisy Nielsen – sin unge karrieres bedste runde, da han kom rundt i 68 slag i åbningsrunden. Han brugte 79 slag i anden runde og sluttede på en delt 10. plads.
Emil Søgaard fra Ikast var også i aktion og efter runder i 75 og 81 slag sluttede han på 21. pladsen.

Resultat
Evian Masters Junior Cup på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik