Danmark holder fast i VM-toppen

Det danske juniorlandshold er stadig med i kampen om VM-titlen i Japan. Efter anden runde er de fire danske drenge på en delt andenplads


Af Henrik Søe, 19. juni 2008

Dagens bedste danske runde kom fra Sebastian Cappelen, der efter en 69’er (-2) nu er nummer tre individuelt. Lucas Bjerregaard gik sin anden runde i 70 (-1), mens Patrick Winther med en 71’er (par) bidrog med den sidste tællende danske score.

- Det var hårdt arbejde i dag. Drengene kæmpede godt og slog mange gode og rigtige slag. Vi fik desværre ikke lukket runderne helt, men vi er stadig med, hvor det er rigtig sjovt. Drengene ser frem til at gå i førerbold igen fredag, lyder meldingen fra landstræner Thomas Holm Larsson.

Med en samlet holdscore i 210 slag er danskerne nu tre slag efter England, som torsdag imponerede med samtlige fire scores under par. Dårligste engelske score var således en runde i 69 slag, som holdet måtte trække fra.

De tidligere VM-vindere fra Norge rørte på sig torsdag og er kun et slag efter Sverige og Danmark, der deler andenpladsen. Alt tyder dermed på et par spændende og tætte sidste runder ved Toyota Junior Golf World Cup.

Danmark går fredag nat dansk tid ud i førerboldene i selskab med Sverige og England. To nationer, som danskerne i parentes bemærket besejrede i henholdsvis kvartfinalen og finalen ved EM Boys sidste år.

Stillingen i toppen:

1. England, 414 (-12)
2. Danmark, 417 (-9)
2. Sverige, 417 (-9)
4. Norge, 418 (-8)
5. USA. 420 (-6)
6. Japan, 421 (-5)

Stillingen individuelt:

1. Bud Cauley, USA, 135 (-7)
2. Tomoya Tokunaga, Japan. 136 (-6)
3. Sebastian Cappelen, Danmark, 137 (-5)
3. Pontus Widegren, Sverige, 137 (-5)
---
7. Patrick Winther, Danmark, 139 (-3) 
15. Lucas Bjerregaard, Danmark, 141 (-1)    

Toyota World Junior Golf Team Championship på DGU.org 

 

 

 

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Golfstore

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik