Daisy Nielsen slog 29 svenskere

Det 13-årige stortalent Daisy Nielsen fik en fantastisk sæsonstart med sejr på den svenske JMI Tour


Af Henrik Søe, 29. april 2008

Juniorlandsholdsspilleren fra Frederikshavn var eneste udenlandske islæt i turneringen, men formåede alligevel at sætte de 29 svenske talenter på plads i Sotenäs Junior Open. Sejren blev grundlagt via en forrygende anden runde i 70 slag (-2), der samtidig var turneringens eneste runde under par. Daisy Nielsen

Efter de 36 ordinære huller delte Daisy Nielsen dermed førstepladsen med den 14-årige Louise Ridderström, men svenskeren måtte altså i omspillet se sig slået af den talentfulde dansker.

Også i drengerækken var der gode danske takter, idet den 15-årige Thomas Sørensen fra Hjørring blev en
flot delt nr. 3. Både pigernes og drengenes rækker var åbne for spillere op til 21 år, og i den sammenhæng
må det siges at være fornemt, at Daisy Nielsens 12-årige lillebror Daniel formåede at hente en 25. plads
ud af 60 startende.

Resultat piger
Resultat drenge

 

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search


 Golfhæftet

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik