Pigerne er klar

I skotske Aberdeen er det danske pigelandshold klar til at gå efter medaljer ved EM Girls, som afvikles på Murcar Links. Efter søndagens træningsrunde var humøret og selvtilliden helt i top, især hos landstræner Jan Frej Pedersen, der ikke lægger skjul holdets målsætning.


Tekst & foto: Søren Tidmand, 07. juli 2008

Pigerne er klar

Blikket er rettet mod et mål. Medaljer ved EM Girls på Murcar Links i Aberdeen, Skotland. Under søndagens træningsrunde viste hele truppen (fra venstre) med holdkaptajn Annika Östberg, landstræner Jan Frej Pedersen og spillerne Daisy Nielsen, Mai Schødt, Charlotte Kring Lorentzen og Nicole Broch-Larsen at sammenholdet er den lille ekstra faktor, som kan gøre udslaget, når først alvoren begynder at melde sig.

- Vi stiller op med fire piger, der alle hver for sig er i en rivende udvikling, og sammen fungerer de som en meget stærk enhed. Vi går efter guldet, men det kræver at vi tager en dag ad gangen. Banen er svær og marginalerne meget små, så jeg forventer en tæt turnering hvor et par slag kan afgøre om vi skal spille med om medaljerne og mesterskabet, vurderer Jan Frej Pedersen, der med for sjette gang står i spidsen for et dansk landshold ved en EM-turnering.

- Sidste år i Norge vandt vores piger slagspilskvalifikationen, men afstanden ned til nummer ni, som ikke nåede med i kampen om medaljerne var kun på syv slag.

Nicole Broch-Larsen holer og Jan Frej jubler
Nicole Broch-Larsen holer mens Jan Frej Pedersen kvitterer med en knyttet næve

Op til årets turnering har der kun været en udskiftning på holdet. De to "erfarne" juniorlandsholdsspillere Charlotte Kring Lorentzen og Mai Schødt, har været fast inventar i en håndfuld år og fik sidste år selskab af Daisy Nielsen. Og i år er der så blevet plads til endnu et af dansk pigegolfs mange talenter, Nicole Broch-Larsen. Med andre ord er juniorlandsholdet i gang med en glidende udskiftning, som automatisk sikrer kontinuitet både på det sociale og på det spillemæssige plan. 

Foreløbigt eneste lille forhindring siden landsholdet drog af sted lørdag eftermiddag dukkede op, da Daisy Nielsens udstyr ikke var med flyveren. Daisy selv fik sig en rask løbetur fra indenrigshallen til udenrigshallen i Københavns Lufthavn eftersom hendes flyvning fra Aalborg var forsinket. Derfor måtte hun "dele" udstyr med Nicole på driving rangen og i træningsrunden. Heldigvis blev hun genforenet med sine egne køller sidst på aftenen, så nu er forholdene igen helt optimale for Daisy & co.

Mandag spiller pigerne deres anden træningsrunde inden det tirsdag morgen går løs med første runde af slagspilskvalifikationen.

EM Girls 2008 på dgu.org 

Mai Schødt i svært leje
Mai Schødt klarer skærene i et meget svært leje ...
inden landstræneren viser den alternative måde at klare paragrafferne på

Jan Frej viser en alternativ metode

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Golfstore

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik