Glædelig jul og godt nytår

2007 har været et fantastisk golfår på alle fronter, og vi glæder os allerede til 2008.


Af Henrik Søe, 21. december 2007

2007 har været et fantastisk golfår. Den danske golfverden blev i det forgangne år beriget med 6000 nye golfspillere, 11 nye klubber og ikke mindst en lang række fantastiske præstationer fra vores bedste spillere. Tre sejre på Europatouren og en EM-guldmedalje er bare toppen af den golf-kransekage, som vi mæskede os i i løbet af den forgangne sæson.
Julekort 2007
Dansk Golf Union ønsker alle danske golfspillere en glædelig jul og et godt nytår

Og hvis 2008 blot kan blive halvt så god, som det år, der rinder ud i disse dage, kan ingen vist tillade sig at klage over det. Og der venter masser af store golfoplevelser forude. Tag for eksempel Ryder Cup’en, som er tilbage i 2008 – denne gang forhåbentlig med danskere på holdet. På landsholdsfronten har trupperne næppe nogensinde været stærkere end netop nu, og der skal nok blive kamp om pladserne på de hold, som DGU sender ud til årets store internationale opgaver med VM i Australien som højdepunktet.

Danmark skal igen i 2008 være vært for et Europamesterskab, når Esbjerg Golfklub tager imod kontinentets bedste herrespillere, ligesom de to juniorlandshold drager ud i Europa for at forsvare deres EM-medaljer fra 2007. Og der ligger mange flere pakker og venter under juletræet.

Vi tager hul på det nye golfår allerede 2. januar, hvor modtageren af Den Gyldne Golfbold 2007 skal hædres på Nykredits hovedsæde i København.

Dansk Golf Union ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår – med håbet om grønne fairways og masser af birdies i 2008.

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Golfstore

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik