Holstebro opruster

Holstebro Golfklub har en plan. De vil være med fremme om det danske holdmesterskab, og bliver det til guldmedaljer, tager vi dem med, hedder det på beskedent vestjysk


Af Kai Hartmeyer, 19. februar 2008

Der er købt forstærkninger ind til divisionsholdet i Holstebro. Således er der netop indgået en kontrakt med Peter Jespersen, der tidligere har spillet for Hillerød. Ud over sit engagement i GolfPromote, spiller Peter Jespersen også nogle enkelte turneringer på de hjemlige tours.

For nylig satte Christoffer Lange sit navn på en kontrakt med Holstebro Golfklub. Ud over disse to, har Brian Akstrup givet tilsagn om også at spille med på divisionsholdet, når det kan passes ind i denne sæson. Til gengæld har Holstebro måttet vinke farvel til Jeppe Huldahl, der har forladt klubben efter 20 år. Formanden for eliteudvalget, Anders Kjær oplyser til DGU.org,
030810 Peter Jespersen 2
Peter Jespersen
at Jeppe i år vil koncentrere sig om sine touropgaver. Han har meldt sig ind i Hørsholm, hvor han kan være sammen med sine træner Magnus Landstrøm, forklarer Anders Kjær.

Tilbage i Holstebro har man ud over Peter Jespersen, Christoffer Lange og Brian Akstrup blandt andre også Daniel Løkke, Christian Grud, Mathias Thalund og Jesper Larsen i truppen. Så måske havner årets guldmedaljer i det vestjyske.

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik