Penge til julemærkehjemmet i Hobro
Holmsland Klit Golf ved Søndervig spillede over 2000 kr. ind til julemærkehjemmet i Hobro i forbindelse med en turnering
Tekst & foto: Kai Hartmeyer, 24. april 2008

I forbindelse med AB Golf Open i Holmsland Klit Golf ved Søndervig, havde matchens sponsor og medarrangør, Anders Bagger fået et lokal pengeinstitut til at give 10 kroner pr. deltager til julemærkehjemmet i Hobro og efter matchen blev der samlet ind, så der i alt blev 2350 kroner til børnene på hjemmet.
Også i kommende turneringer vil Anders Bagger samle ind og på forhånd reservere et fast beløb af turneringsfeen til et velgørende formål. Han håber nu, at også andre golfarrangører og sponsorer vil være med på ideen.
- Golf giver os så meget hver eneste dag, at vi også bør tænke på dem, der trænger til hjælp. Og skulle det betyde, at præmierne bliver lidt mindre, så overlever vi nok! For os golfspillere er det jo en gave, bare at få lov til at spille golf. Så for mig, må man gerne skære ned på præmierne og i stedet sende pengene til et velgørende formål, siger Anders Bagger
På billedet ses Anders Bagger sammen med sin kone, Bittina og forretningsfører Åge Jørgensen (til venstre) fra Holmsland Klit Golf