20-årig førstegangsvinder på LPGA
Ung sydkoreaner blev førstegangsvinder, da hun i denne weekend satte favoritterne på plads og vandt Longs Drugs Challenge.
Af Søren Barnak, 13. oktober 2008
Den 20-årige sydkoreaner In-Kyung Kim fik søndag karrierens første LPGA-sejr, da hun sluttede 10-under-par i Longs Drugs Challenge i Californien. 
Kim har kun spillet på touren i to sæsoner, og vinderchecken på 180.000 dollars var da også karrierens hidtil største.
Den noget mere erfarne Angela Stanford blev nummer to (-7), mens den kun 19-årige Yani Tseng fra Taiwan blev nummer 3 (-6).
Verdensetteren Lorena Ochoa, havde en skidt weekend med runder i 74 og 72 slag og måtte derfor se sig henvist til den samlede fjerdeplads (-4).
Resultat
Seneste nyheder på DGU.org