Spil med Annika & Co
Svar på et simpelt spørgsmål og deltag i lodtrækningen om en pro-am plads ved Danmarks største golfturnering Nykredit Masters
26. august 2008
Fra fredag 5. september og tre dage frem skal Annika Sörenstam, Iben Tinning og resten af den kvindelige europæiske golfelite dyste om sejren i Nykredit Masters på Simon’s.
Men allerede torsdag 4. september gør de i gang med at spille, og her får du chancen for at være med. Torsdagen er afsat til den traditionelle pro-am, hvor tre amatørspillere og en af proerne udgør et hold. Dansk Golf Union giver dig nu chancen for at vinde en plads på et hold og få en oplevelse for livet. Alt hvad du skal gøre, er at sende en mail med svaret på følgende spørgsmål:
Hvor mange majors har Annika Sörenstam vundet?
Du kan få lidt hjælp på www.NykreditMasters.dk
Sådan deltager du
Send svaret til konkurrence@dgu.org.
For at deltage i konkurrencen skal du være medlem af en dansk golfklub under DGU og have et handicap på højest 36.
I mailen bedes du skrive dit DGU-nummer (klubnummer og medlemsnummer) og et telefonnummer, du kan kontaktes på.
Du kan maksimalt deltage en gang i konkurrencen.
Vi skal have dit svar senest mandag 1. september kl. 12.00. Vinderen vil få direkte svar i løbet af mandag eftermiddag.
Praktiske oplysninger
Pro-am’en bliver spillet torsdag 4. september om eftermiddagen. Der serveres en frokost inden runden og der er let forplejning på banen under runden.
Der er flotte præmier til de bedste hold og de bedste individuelle spillere.
De to andre spillere på holdet vil være vinderne af lodtrækningerne blandt medlemmerne af Nykredit Hole in One Club og Creating Winners.
Udgifter i forbindelse med deltagelse i pro-am’en er for egen regning.
Du kan læse meget mere om Nykredit Masters på www.NykreditMasters.dk.
Hvis du ønsker at se turneringen, så kan du købe billetter på Billetnet. Klik her
Seneste nyheder på DGU.org