Sejr til det internationale hold i Lexus Cup

Annika Sörestam fik endnu en sejr, da hun for fjerde gang var kaptajn for det internationale hold i Lexus Cup. Sejren på The Singapore Island Country Club blev så knebent som 12½-11½ over det asiatiske hold.


Af Søren Barnak, 30. november 2008

Et hold bestående af spillere fra ’Resten af verden’ vandt søndag den fjerde udgave af Lexus Cup ved at besejre det asiatiske hold.

Med Annika Sörenstam som kaptajn for det internationale hold blev det til en samlet sejr på 12½-11½.

Turneringen, som spilles efter samme format som Solheim Cup med foursomes, fourballs og afsluttende singler om søndagen, er tidligere blevet vundet én gang af det internationale hold mens det asiatiske hold med alle deres LPGA-stjerner har vundet de seneste to år.

Sidste år fik det internationale hold en ordentlig dukkert, men i år, hvor turneringen blev spillet på The Singapore Island Country Club, var stillingen helt lige (6-6) inden søndagens afgørende singler.

Her blev tilskuerne vidne til et sandt drama, hvor matcherne bølgede frem og tilbage, og hvor Christina Kim, USA, skulle lave birdie på 18. hul for at halvere matchen og sikre det internationale hold den samlede sejr. Det lykkedes, og dermed fik det international hold den længe ventede revanche.

Inden Kims halve point havde blandt andre Annika Sörenstam besejret asiens holdkaptajn, Se Ri Pak, 3&2, mens norske Suzann Pettersen delte sin match med verdensranglistens nr. 2, Yani Tseng.
Resultat 

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Blicco Golfstore

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik