Havret vandt Johnnie Walker Championship

Franske Gregory Havret vandt spændende afslutning på Johnnie Walker Championship. Søren Hansen fik en 10. plads og er klar til at spille Ryder Cup for det europæiske hold. Faldos wildcards gik til Paul Casey og Ian Poulter


Af Søren Barnak, 31. august 2008

Det blev til fransk sejr i Johnnie Walker Championship på Gleneagles i Skotland, hvor Gregory Havret (-14) med en flot afslutning sluttede ét slag foran engelske Graeme Storm.

Gregory Havret med Johnnie Walker-trofæet

- Det var en hård dag, sagde Havret efter at have sikret sig karrierens anden sejr på skotsk grund. Havret vandt tilbage i 2007 Scottish Open efter omspil med Phil Mickelson.

En hård dag var det formentlig også for Søren Hansen, der efter denne uges turnering er klar til at spille for det europæiske Ryder Cup hold. Søren Hansen spillede en solid turnering i Skotland, hvor han sluttede på en delt 10. plads i -7, og dermed bevarede Søren Hansen sin plads blandt de ti spillere, som automatisk udtages til årets Ryder Cup hold.

Svenske Peter Hanson og David Howell, England sluttede på en delt 3. plads i -1, mens en spiller som Nick Dougherty, der var blandt Søren Hansens værste konkurrenter til en Ryder Cup-plads, sluttede på 7-pladsen.

Efter turneringen på Gleneagles holdt Ryder Cup-kaptajn Nick Faldo pressemøde, hvor han offentliggjorde, at de to Wild Card til årets Ryder Cup var blevet tildelt de to englændere, Ian Poulter og Paul Casey.

Dermed går tidligere succesrige Ryder-Cup spillere som Darren Clarke og Colin Montgomerie glip af årets største golf-begivenhed.
Resultat

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Golfstore

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik