Singh vandt for anden uge i træk

Vijay Singh vandt sin anden turneringssejr i træk og kan nu meget vel gå hen og blive den samlede vinder af Fed Ex Cup slutspillet.


Af Søren Barnak, 02. september 2008

Vijay Singh blev en sikker vinder af denne uges PGA-turnering, Deutsche Bank Championship, der blev spillet på TPC Boston i Norton, Massachusetts.

Det var den 45-årige fijianers anden sejr på kun to uger, og dermed har Singh sat kursen mod bonuspræmien på de ti millioner dollars, der tildeles den samlede vinder af Fed Ex Cup slutspillet.

Singh spillede en suveræn turnering med lave runder i 64-66-69-63 slag og sluttede samlet 22-under-par. Det var hele fem slag bedre end canadiske Mike Weir og hele otte slag bedre end Ernie Els, der med en 3. plads spillede sin bedste turnering længe.

Feltet i Deutsche Bank Championship var efter de særlige FedEx Cup-regler, reduceret til 120 spillere, der ud over sejren skulle spille om en af de 70 pladser til næste uges turnering.

Blandt de spillere som missede cuttet og som dermed er ude af årets Fed Ex Cup slutspil kan nævnes; Jesper Parnevik, Rocco Mediate, Retief Goosen og Lee Westwood.

Til gengæld spillede Sergio Garcia igen en god turnering om end han nok er skuffet over denne uges 5. plads. Men det ændrer ikke ved, at Garcia ser ud til at være i topform, hvilket lover godt for den kommende Ryder Cup, hvor spanieren sandsynligvis bliver en vigtig ankermand på det europæiske hold. Mens Garcia således spillede en god turnering, gik det mindre godt for de to europæiske Ryder Cup kandidater, Ian Poulter og Paul Casey, der begge er blevet tildelt et wild card.

Begge spillere missede cuttet i Deutsche Bank Championship og formåede på den baggrund ikke at overbevise om, at Nick Faldo har valgt rigtigt ved at udtage de to englændere.
Resultat 

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Golfstore

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik