Svar på indlæg

Vand tiltrækker golfkugler som ved magisk kraft.
- Faktisk burde alle vandhuller i nærheden af golfbaner fyldes op.
Det er i hvert fald den tanke, der farer gennem hovedet på Bent lige nu, hvor han oplever den magiske kraft med alle sanser. De 2 første bolde er røget i søen, og nu står han klar med den 3.
Bent koncentrerer sig, alt hvad han kan. Ikke løfte hovedet. Venstre arm strakt. Der er garanteret ikke en eneste muskel i hele kroppen, der ikke er strakt til det yderste. Faktisk er han ret meget overkoncentreret.
Det, der især tirrer ham, er de 3 medspillere, der står bagved. Bevares, de opfører sig helt efter etiketten. De står i passende afstand og venter. Uden at sige et ord. Men det er måden, de er stille på. Bent kan levende forestille sig, hvordan de står og godter sig, kigger på hinanden og griner i skægget. Især Georg, ham har Bent det ikke så nemt med.
Resultatet giver næsten sig selv. Det bliver ellers et flot sving. Det ene-ste, Bent glemmer, er, hvad træneren ellers har sagt så mange gange:
- Først bolden. Så tørven.
Desværre sker det omvendt. Tyngdeloven gør sin ret. Bolden plumper i - midt ude i søen - til alle de andre, der uden tvivl også ligger der.
I et kort sekund går Bent i sort. Så tager han fat i kølleskaftet med begge hænder, og hamrer det ned over knæet, så det knækker helt sammen.
Det gør mere ondt i knæet, end Bent ville lade sig mærke med, så i yderligere frustration kaster han den sammenkrøllede kølle efter bolden.
- Det koster 2 strafslag, konstaterer Georg tørt.
Bent er ude af stand til at sige noget. I stedet tager han bag’en - med al det øvrige udstyr - i top og bund og kyler samme vej som alle boldene og den sammenkrøllede kølle - snurrer rundt på hælen og går som en tordensky op mod klubhuset.

Det er for meget for de 3 øvrige, nu griner de højlydt.
- Vi ka’ vel konstatere, at han har opgivet at gennemføre, siger Georg så højt, at han er sikker på, at Bent kan høre det, og noterer omhyggeligt det hændte på Bents scorekort.
Så fortsætter de rundt om søen og op til deres bolde, der alle er kommet fint over vandet og ligger på green’en og venter. Det vil sige, Georgs har været for kort og er trillet i bunkeren.
Bunkere er det værste Georg ved. Det er sket nogle gange i dag.

Da de har færdigspillet hullet og er ved at sætte flaget på plads, får de øje på Bent, der kommer gående tilbage fra klubhuset.
- Jeg har ellers annulleret dit scorekort, råber Georg.
Bunkeren kostede ham 2 ekstra slag.
Bent ligner stadig en tordensky og siger ikke noget, men fortsætter den vrede march direkte ud i søen - fisker bag’en op af vandet og slæber den i land.
- Det er dit 10. slag, hvis du vil være med igen, råber Georg.
Bent svarer ikke, men åbner lommen på bag’en og fisker bilnøglerne frem. For anden gang tager han bag’en i top og bund, kyler den tilbage i søen, drejer rundt på hælen og går - stadig lignende en tordensky - tilbage igen.

Georg har ikke flere kommentarer - førend bagefter i klubhuset naturligvis.


Fra min bog ”Rundenom”

Med venlig hilsen
Leif Bruun