 |
 |
|
|
 |
|
|
af Leif Bruun - 28. oktober 2009 kl. 09:16
- 25 indlæg
 Svar på indlæg
Golf er et utrolig enkelt spil. Den der med færrest mulige slag får bolden i hul, har vundet. Sådan!
Bevares, selvfølgelig skal der også være andre regler, så spillet kan gennemføres så retfærdigt som muligt og uden tvivlspørgsmål. Men at disse har udviklet sig til en tætskrevet regelbog på op mod 200 sider, som man skal have en juridisk uddannelse for at kunne forstå, det er simpelthen langt ude i overdrevet.
Jeg har en lumsk anelse om, at det er gamle, selvhøjtidelige mænd med en juridisk baggrund, der ikke har kunnet begå sig på golfbanen, der har slået sig på forfatterskabet af alle disse regler. Regler som de så har kunnet bruge til at hævde sig selv med ved at tyrannisere entusiastiske golfspillere.
Her skal jeg lige indskyde, at hvorvidt reglerne er velegnede til elitespillere og professionelle, skal jeg ikke have nogen mening om. Men jeg er altså motionsgolfer - som langt de fleste andre danske spillere. Og vi gider ikke bruge tiden på studier af snørklede paragraffer. Vi vil ud i naturen og hygge os med golfspillets udfordringer.
Det er så her problemerne opstår. For netop fordi vi ikke er dus med dette overflødighedshorn af regler, opstår konflikterne.
- Reglerne er lavet for at beskytte den enkeltes rettigheder, plejer jeg at få at vide, når jeg argumenterer som ovennævnt.
Sludder og vrøvl. Reglerne er unødvendig indviklede og virker mange gange meningsløse og uretfærdige. Deres mangel på logik gør dem velegnede til at slå hinanden oven i hovedet med. Det giver sig tydeligt til kende i dagligdagen på golfbanen. Og sjovt nok er det typisk dem, der kender mindst til reglerne, der er mest påståelige.
Rundt om i klubberne skriger man på flere medlemmer, og prøver på at udnævne golf til Danmarks familiesport. Men så længe man holder fast i denne konservative gammelmandsindstilling til spillet, kan man godt glemme alt om dette. Det er kun med til at opretholde fordommene om golf. Jeg tror, der er mange, der gerne vil spille golf, men som holder sig tilbage, fordi de føler sig usikre, og fordi de ikke har lyst til hele tiden at lade sig irettesætte af bedrevidende golfere.
I efterfølgende indlæg vil jeg komme med konkrete eksempler på ovenstående påstande - efterhånden som jeg kommer i tanke om dem. Derudover håber jeg, at andre også vil komme med eksempler.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
|
|
|
 |
|
|
|
 |
Straf for at ramme eget udstyr
Jeg har en gæst med ude på golfrunden. På hul 14 ryger han i greenbunkeren. Da han misforstår mig, får han parkeret sin vogn på den forkerte side af green’en i forhold til næste hul. For at være venlig trækker jeg den derfor med over til den anden side.
Imens har gæsten travlt i bunkeren, hvor han får ramt bolden lidt for rent, så den i stor fart fisen tværs over green’en og ud og rammer hans egen bag, som jeg - uden hans vidende - kommer trækkende med.
- 2 strafslag, er der selvfølgelig en af de andre, der skadefro råber op!
Og sådan er reglerne jo. Så det fik han så.
Men hvor er retfærdigheden i dette? Hvad skal sådan en regel gøre godt for? Der er da ingen, der med fortsæt rammer sit egen udstyr i håb om, at det giver en fordel. Når det sker, er det altid et resultat af er dårligt slag. Og det er vel straf nok i sig selv!
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Straf for at ramme eget udstyr
Jeg har en gæst med ude på golfrunden. På hul 14 ryger han i greenbunkeren. Da han misforstår mig, får han parkeret sin vogn på den forkerte side af green’en i forhold til næste hul. For at være venlig trækker jeg den derfor med over til den anden side.
Imens har gæsten travlt i bunkeren, hvor han får ramt bolden lidt for rent, så den i stor fart fisen tværs over green’en og ud og rammer hans egen bag, som jeg - uden hans vidende - kommer trækkende med.
- 2 strafslag, er der selvfølgelig en af de andre, der skadefro råber op!
Og sådan er reglerne jo. Så det fik han så.
Men hvor er retfærdigheden i dette? Hvad skal sådan en regel gøre godt for? Der er da ingen, der med fortsæt rammer sit egen udstyr i håb om, at det giver en fordel. Når det sker, er det altid et resultat af er dårligt slag. Og det er vel straf nok i sig selv!
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
De er røde.
De er hvide.
Nogen er gule.
Andre blå.
De ka’ ha’ top på.
Tra, la, la ...
Ja, der er selvfølgelige pælene, jeg synger om. Dem der, så festligt som et nypyntet juletræ, er med til at sætte kolorit på alle golfbaner. Hvis man da ellers synes, det er festligt at pynte på naturen! Hvilken mission har disse pæle? Ja, hvis jeg skulle forestille mig at gå rundt på banen med en måske ny golfspiller, ville jeg forklare mig således:
Alle golfhuller har nogle naturlige afgrænsninger. Hvis man skulle være så uheldig, at slå bolden uden for disse, inddeler pælene - eller mangelen på pæle - disse uden for områder i forskellige kategorier.
Hvis man kan finde sin bold, er man velkommen til at spille den, som den ligger. Det vil sige, dog ikke i områder med hvide pæle og blå pæle med sort top. Endvidere skal man huske på, at man ikke må grounde køllen, hvis bolden ligger i et område med gule eller røde pæle.
Man er også velkommen til at erklære bolden uspillelig. Så samler man den bare op og dropper den et andet sted. Ikke et tilfældigt ”andet sted”, for det er nøje defineret. Først skal man finde udgangspunktet for, hvor droppet skal foretages. Der er 4 muligheder:
1. I områder uden pæle er udgangspunktet, hvor bolden ligger.
2. I områder med røde og gule pæle, er udgangspunktet, hvor bolden kom ind i området.
3. I områder med blå pæle er udgangspunktet den nærmeste vej ud. Det vil sige, dog ikke nærmere flaget.
4. I områder med hvide pæle er udgangspunktet underordnet.
Når man har fundet udgangspunktet, er der igen 3 muligheder for at finde frem til, hvor bolden skal droppes:
1. Man kan gå bagud i forhold til flaget, lige så langt men vil. Det vil sige, det gælder dog ikke i områder med hvide og blå pæle.
2. Man kan droppe bolden inden for 2 køllelængders afstand fra udgangspunktet - dog ikke nærmere flaget. Det vil sige, det gælder ikke i områder med hvide og gule pæle. Er området med blå pæle er afstanden reduceret til 1 køllelængde. Til gengæld koster det ingen strafslag. Det gør det i alle andre situationer, hvor man dropper.
3. Man kan gå tilbage til punktet før sidste slag og droppe (alt. tee den op, hvis den var det før) bolden der. Det vil sige, hvis området var med blå pæle, så koster det alligevel 1 strafslag.
Endelig kan man også komme ud for, at man ikke kan finde sin bold. Så må man blive enig med sin markør om, i hvilket område bolden sandsynligvis ligger, og så droppe en ny efter ovennævnte retningslinjer. Det vil sige, hvis bolden vurderes til at ligge i et område uden pæle, kan man kun komme videre ved at benytte mulighed 3. Det vil sige, gå tilbage til punktet før sidste slag.
Endvidere hører det med til forklaringen, at bunkere også er et slags område uden for de naturlige afgrænsninger. Her er der helt specielle dropperegler, så det vil føre for vidt, at komme ind på dem i denne her forbin-delse.
Så det ...
Herefter vil jeg spændt vende mig mod den måske nye golfspiller, for at høre, om han ikke synes, det lyder spændende. Men sandsynligvis er han for længst løbet skrigende bort!
NB: I mit indlæg ”Skær 1 time af golfrunden” kommer jeg med et forslag til at komme disse regler til livs.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Ramme bolden 2 gange
Hvis man rigtig kommer galt af sted i bunkeren, kan man risikere at ramme bolden 2 gange med det samme sving. I så fald skal ikke blot det ekstra slag tælles med, man får også 1 strafslag oven i.
Jeg synes helt ærligt, det er straf nok, at man faldt i bunkeren, har haft et dårligt bunkerslag og sandsynligvis stadigvæk ligger i den. Man skal nemlig ikke slå på nogen, der ligger ned.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Honnør
På første hul er det spilleren med det laveste handikap, der har honnøren. Eller er det den, der står først på startlisten? Er det hjemmebanespilleren? Eller skal det afgøres ved lodtrækning? Ja se, det kan man have mange gode diskussioner om.
På de efterfølgende huller bestemmes rækkefølgen af hvem der var bedst på det forrige hul. Er det pointene, der afgør det? Eller er det antal slag? Det kan man igen have mange diskussioner om. I det hele taget kan det være svært at huske rækkefølgen fra forrige hul, og hvem der spillede hullet bedre end hvem. Så det kan også forkludre det.
Heldigvis løser problemet sig selv efter få huller:
- Skal vi ikke bare aftale, at vi slår ud, efterhånden som vi er klar? bliver der spurgt.
Det er alle så enige om. Hvorefter det forløber gnidningsløst resten af runden.
En honnør er en æresbevisning. Allerede på Heibergs tid blev det fastslået, at æresbeviser var noget, man hæftede på idioter. Er det ikke snart på tide, at også golfsporten kommer videre og afskaffer disse besværlige julelege.
Rækkefølgen kan afgøres ved først til mølle princippet ... Simpelthen!
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Straf for at ramme flaget
- Skal jeg passe flaget for dig? spørger Brian.
- Ja tak, svarer Ole. Han står overfor et langt put.
Brian er ikke så erfaren, så han stiller sig bag flaget og kigger i puttelinien.
- Kan du ikke lige stille dig ud til siden, siger Ole.
Det gør Brian så. Desværre til den forkerte side, så hans skygge falder på puttelinien. Ole vælger ikke at lade sig forstyrre, og fyrer sit put af sted. Et godt put. Bolden går direkte mod hullet. Brian kan godt lide spænding, så han gør som så mange andre nye spillere og venter til sidste øjeblik med at løfte flaget op. Desværre binder det. Og selv om han rykker så hårdt, at hulforingen er ved at følge med, lykkes det først efter at bolden har ramt flaget.
- 2 strafslag, siger Eskild.
Det har han jo ret i. Og det paradoksale er, at det er Ole der skal have straffen og ikke Brian.
Nu er det så Eskild til at putte. Han ligger lige uden for green’en og vil gerne have flaget i igen. Men han må vente. For Brian render stadig undskyldende rundt efter Ole med flaget i hånden.
Endelig får Eskild gjort sit indspil. Bolden ender lige ved siden af hullet.
- Jeg gør den lige færdig, siger han. Og går hen og løfter flaget ud og putter færdig.
2 gange lykkes det ham at træde i min puttelinie. Jeg har markeret min bold ¾ meter fra hullet.
Så er det Brians tur. Men nu ligger flaget 2 meter bag hans puttelinie:
- Er der ikke lige en, der flytter flaget, spørger han.
- Du skal vel kun hen til hullet, driller Eskild, mens han modstræbende skubber flaget lidt længere væk.
Brian må putte 3 gange. Han har glemt alt om mig og min markering. Han tramper rundt på min puttelinie og hele vejen rundt, så der efterhånden er en vold langs hulkanten.
Behøver jeg at fortælle, at jeg missede mit put? Brian stod bag min puttelinie og viftede beredvilligt med flaget. Klar til at sætte det i, når jeg var færdig.
Efter sådan en oplevelse kan man længes efter at komme til at spille på vintergreens. Her sidder flaget fast i hullet, og vi må ramme det, alt det vi vil. Boldmarkeringer ser vi også stort på. Skulle vi ramme en andens bold, flytter vi den bare tilbage igen. Helt uden snak om strafslag eller andet. Spillet flyder bare. Og det tager kun den halve tid.
Nu vil jeg alligevel hellere spille på sommergreens. Men hvor kunne det hele være meget enklere, hvis reglerne var tilsvarende. Et fast flag ville også kunne laves så det var centrerer i hullet selv i blæsevejr. Tænk på puttegreens. Der bruger man kun flaget til at løfte bolden op med.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Straf for at ramme flaget
- Skal jeg passe flaget for dig? spørger Brian.
- Ja tak, svarer Ole. Han står overfor et langt put.
Brian er ikke så erfaren, så han stiller sig bag flaget og kigger i puttelinien.
- Kan du ikke lige stille dig ud til siden, siger Ole.
Det gør Brian så. Desværre til den forkerte side, så hans skygge falder på puttelinien. Ole vælger ikke at lade sig forstyrre, og fyrer sit put af sted. Et godt put. Bolden går direkte mod hullet. Brian kan godt lide spænding, så han gør som så mange andre nye spillere og venter til sidste øjeblik med at løfte flaget op. Desværre binder det. Og selv om han ryk-ker så hårdt, at hulforingen er ved at følge med, lykkes det først efter at bolden har ramt flaget.
- 2 strafslag, siger Eskild.
Det har han jo ret i. Og det paradoksale er, at det er Ole der skal have straffen og ikke Brian.
Nu er det så Eskild til at putte. Han ligger lige uden for green’en og vil gerne have flaget i igen. Men han må vente. For Brian render stadig undskyldende rundt efter Ole med flaget i hånden.
Endelig får Eskild gjort sit indspil. Bolden ender lige ved siden af hul-let.
- Jeg gør den lige færdig, siger han. Og går hen og løfter flaget ud og putter færdig.
2 gange lykkes det ham at træde i min puttelinie. Jeg har markeret min bold ¾ meter fra hullet.
Så er det Brians tur. Men nu ligger flaget 2 meter bag hans puttelinie:
- Er der ikke lige en, der flytter flaget, spørger han.
- Du skal vel kun hen til hullet, driller Eskild, mens han modstræbende skubber flaget lidt længere væk.
Brian må putte 3 gange. Han har glemt alt om mig og min markering. Han tramper rundt på min puttelinie og hele vejen rundt, så der efterhånden er en vold langs hulkanten.
Behøver jeg at fortælle, at jeg missede mit put? Brian stod bag min puttelinie og viftede beredvilligt med flaget. Klar til at sætte det i, når jeg var færdig.
Efter sådan en oplevelse kan man længes efter at komme til at spille på vintergreens. Her sidder flaget fast i hullet, og vi må ramme det, alt det vi vil. Boldmarkeringer ser vi også stort på. Skulle vi ramme en andens bold, flytter vi den bare tilbage igen. Helt uden snak om strafslag eller andet. Spillet flyder bare. Og det tager kun den halve tid.
Nu vil jeg alligevel hellere spille på sommergreens. Men hvor kunne det hele være meget enklere, hvis reglerne var tilsvarende. Et fast flag ville også kunne laves så det var centrerer i hullet selv i blæsevejr. Tænk på puttegreens. Der bruger man kun flaget til at løfte bolden op med.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Kønsdiskriminering
Min kone er antigolfer. En dag vi var ude at spadsere, krydsede vi ind over en golfbane. Da hun stoppede op og kiggede interesseret på et teested, forklarede jeg, at det var herfra man startede.
- Ja, det ved jeg godt. Men hvad bruger man de røde og gule kugler til?
- Pigerne starter ved de røde og mændene ved de gule.
- Hvorfor starter de ikke samme sted?
- Ja, fordi mændene slår længere end pigerne.
Det afstedkom et fnys, hvorefter hun ordløst vendte om og gik videre.
Det fik vi så ikke snakket mere om, men inde i mig har diskussionen fortsat lige siden. For det er da utroligt i disse tider, hvor ligestillingskampen foregår overalt i samfundet. Bortset fra på golfbanen. Her foregår kønsdiskriminering, uden at nogen reagerer. Jeg har spurgt flere andre spillere ad, men det har de aldrig tænkt over. Og pigerne tager med kyshånd imod både ekstraslag og meter fradrag.
Der er mange piger, der slår længere end mig. Der er også mange mænd, der slår kortere end mig. Så det er ikke kønnet, der afgør, hvor langt man slår. Desuden er slaglængde kun en lille del af spillet. På alle andre områder er det følingen med bolden, der er afgørende. Og piger føler bedre end mænd. Det siger de i hvert fald selv. For øvrigt er det vel til at udligne disse forskelle, at vi har handikapsystemet.
Så derfor kære mænd - op på barrikaderne og kræv jeres ret: Ligestilling på golfbanen.
De røde og gule teesteder skal fortsat have deres berettigelse. For det vil være en god idé, at gøre det valgfrit, hvor man vil starte. Så har alle mu-lighed for at nå ud til fairwayen. Også her er forskellen i antal slag jo indregnet i systemet.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Straf for at bolden bevæger sig
Mange gange skal der blot flyttes et enkelt græsstrå for at bolden bevæger sig. Hvis det sker, når man har indtaget sin opstilling, falder fars hammer:
- 1 Strafslag!
Det vil sige, hvis det sker på teestedet, gør det ikke noget. Så lægger men blot bolden ustraffet tilbage igen.
Hvad er det for et cirkus? Og til glæde for hvem? Fjern dog sådanne irriterende regler.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Tørvetriller
Det er en dejlig fornemmelse at ramme bolden rent med driveren. Først lyden og så synet af bolden, der drøner derudaf midt på fairway. Men alle optimistiske forhåbninger bliver gjort til skamme, når man kommer ud og ser, at bolden ligger i et hul, fordi en tidligere spiller, har glemt at lægge sin tørv på plads.
Der er ellers gjort mange anstrengelser i reglementet for at give lempelse ved utilsigtede forhindringer. Men lige nøjagtig i denne situation - den mest indlysende af dem alle - gives der ingenting. Man bliver altså straffet for en anden spillere fejl. Piv hamrende uretfærdigt!
Spillere, der formår at holde sig på fairway, bør belønnes med at bolden ligger i et optimalt leje. Og gør den ikke det, skal de have ret til at frit drop. Så enkelt er det.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Tørvetriller
Det er en dejlig fornemmelse at ramme bolden rent med driveren. Først lyden og så synet af bolden, der drøner derudaf midt på fairway. Men alle optimistiske forhåbninger bliver gjort til skamme, når man kommer ud og ser, at bolden ligger i et hul, fordi en tidligere spiller, har glemt at lægge sin tørv på plads.
Der er ellers gjort mange anstrengelser i reglementet for at give lem-pelse ved utilsigtede forhindringer. Men lige nøjagtig i denne situation - den mest indlysende af dem alle - gives der ingenting. Man bliver altså straffet for en anden spillere fejl. Piv hamrende uretfærdigt!
Spillere, der formår at holde sig på fairway, bør belønnes med at bolden ligger i et optimalt leje. Og gør den ikke det, skal de have ret til at frit drop. Så enkelt er det.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Dress Code
De fleste klubber har regler for, hvordan man skal være klædt. Typisk er det T-shirts, ærmeløse bluser, korte shorts og cowboybukser, man gerne vil have sig frabedt. Derimod er det mere tvivlsomt, hvordan man forholder sig til burkaer, højhælede sko, hovedtørklæder, piercinger, hårlæng-der og tatoveringer. Så der er nok at gå i gang med for regeltyrannerne.
Jamen, hvad er det for noget. Vi lever i år 2009. Der er da ingen, der skal blande sig i, hvordan jeg går klædt.
- Nåh ja!
Ud over min kone, er der da ingen, der skal blande sig i, hvordan jeg går klædt. Jeg kan godt huske tidligere, da man skulle have jakke og slips på, hvis man ville besøge byens finere restauranter. Men det er godt nok mange år siden. Det er da for længst forbi. I dag er det udelukkende markedskræfterne, der bestemmer, hvordan vi går klædt.
Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan disse ”tøj koder” opstod for hundreder af år siden. Det var dengang, de velbjærgede ville have golf-klubberne for sig selv. I dag er det jo stik modsat. Nu er det netop familien Danmark, man vil have ud på golfbanerne. Så må man altså følge med tiden. Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Lokalvolapyk
De fleste klubber har deres egne lokale regler. Det kan fx være, hvis en motorvej krydser golfbanen. Så kan man ligesom blive nødt til at tage særlige forholdsregler. Nu sker det nok ikke så mange steder. Faktisk kender jeg ingen steder. Men alligevel.
En bestemt lokalregel der går igen i stort set alle klubber er lempelse efter regel 24-2. Nu kan man så indvende, at det ikke er en lokalregel, når den gælder alle vegne. Men det er det, for det skriver klubberne på deres scorekort. Så derfor.
Lokalreglen ser typisk således ud:
Lempelse efter regel 24-2
a. Alle veje og stier på banen er kunstige overfladebelægninger.
b. Skilte, bænke, træer og buske er ikke flytbare forhindringer.
Ja, hvad betyder det så? Da alle golfspillere har bestået eksamen i golf-regler, kender de selvfølgelig regel 24-2. Eller gør de? Inden du svarer, så lad mig lige fortælle, at den fylder 2 stk. A-4 sider, er på over 500 ord og er skrevet i et juridisk svært sprog med masser af noter og henvisninger til andre regler.
Nu er der heller ingen grund til at huske sådanne regler udenad, for alle golfspillere har regelbogen i bag’en. Eller har de? Hvis de har, har den sikkert været gennemblødt så mange gange, at den er ulæselig. Men lad mig nøjes med at slå fast, at jeg i hvert fald aldrig har set nogen, stå og blafre med regelbogen på banen.
Læser man videre i ovenstående lokalregel, bliver det lettere forståe-ligt. ”Alle veje og stier er kunstige overfladebelægninger”, står der. Det er godt nok noget forfærdelig sludder. Men forståeligt, det er det da. ”Skilte, bænke, træer og buske er ikke flytbare forhindringer.” Det sku’ da også lige mangle. Tænk, hvis alle og enhver gik rundt og flyttede på disse ting. Det er trods alt godt, at få det slået fast.
Hvad er det så, man vil fortælle med denne lokalregel? Ja, det sjove er, at det ved de fleste spillere faktisk godt. Hvordan de ved det, det må Guderne vide. Jeg tror i hvert fald ikke på, at det er ved at læse i regelbogen. Men lokalreglen betyder, at hvis nogen af ovennævnte ting er i vejen for ens fortsatte spil, har man ret til gratis at droppe fri.
Kunne man så ikke bare have skrevet det på scorekortet? Eller når det gælder alle steder, kunne det vel bare have stået i regelbogen? Ja, se det er et par rigtig gode spørgsmål, som nok kun en regeltyrran kan svare på.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Handicapregulering efter eget valg
Det går op, og det går ned, når man spiller golf. Det gør det vist for alle. Det er således meget almindeligt, at man på en runde har gået bedre end sit handikap på de 9 af hullerne og væsentlig dårligere end sit handikap på de 9 andre.
Er ens handikap over 18,5, har man således frit valg på alle hylder. Hvis man er interesseret i at blive sat ned, kan man skrive et nyt scorekort med de 9 gode huller og aflevere dette. Er man interesseret i at blive sat op, skriver man sig i forvejen på en liste og afleverer scorekortet, som det er. Er man ikke interesseret i at blive reguleret, kan man bare lade være at aflevere noget som helst.
Jamen, hvad er det for noget? Handikappet skal da reguleres efter det resultat, spilleren opnår - helt upåagtet af, hvilke lyster han/hun selv har.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Autoritetstro fanatisme
Jeg deltog engang i en klubmatch. Da vi var på den anden sidste green, opdagede en af medspillerne, at han manglede sin putter. Han havde altså glemt den på det forrige hul. Forrige hul lå meget langt væk, vi var i forvejen langt bagefter de andre hold, og der var ingen af os, der havde udsigt til at komme i præmierækken. Helt rationelt og for at fremme afviklingen af matchen besluttede vi kollektivt, at han kunne spille med lånt putter, de sidste 2 huller. Og det var ikke noget, vi skulle snakke mere om.
Men da vi kom ind i klubhuset, blev der spurgt, om ikke der var en af os, der manglede en putter. Straks efter var der andre, der gerne ville vide, hvordan vedkommende havde spillet færdig. Og så skal jeg da lige love for, at der blev røre i andedammen. Snart føg det gennem luften med grove beskyldninger, som jeg ikke skal gengive her. Hvad det hele endte med, ved jeg ikke, for jeg valgte at køre hjem.
Nu ved jeg godt, at man som spiller ikke skal gradbøje reglerne. Men når man laver idiotiske regler, kan det ikke undgås, at der opstår idiotiske situationer. Tro det, eller lad være, men der findes altså mennesker, der ikke bryder sig om at rende rundt med hovedet under armen. Det betyder så, at de engang imellem må finde sig i, at blive kanøflet af de mest autoritetstro fanatikere. Det kan ikke være anderledes.
Men svar mig lige på, hvorfor det skal være så firkantet? Bolde, tees, fiskestænger, hinandens koner, dét blander regelbogen sig ikke i, at vi låner af hinanden. Men køller, det er forbudt. Hvorfor? Man låner da kun en fremmed kølle af nød. Og der er ikke nogen andre, der mister noget ved det.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Ludo
Jeg faldt over nogle ludoregler fra Hadsund Ludo Laug. Du kan se dem her: www.ludo.dk/regler.htm. Jeg blev helt rørstrømsk. Venligt og pædagogisk bliver reglerne forklaret i logisk rækkefølge og i et letforståeligt sprog. Ingen juristeri og trusler om straf og andre sanktioner. Reglerne fylder kun 1 side. Og ludo er da ellers et kompliceret spil, hvor hver af de 4 spillere kan have op til hele 4 brikker i brug ad gangen. Hvor må det være trygt og rart at spille ludo i Hadsund Laug.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Kølleantal
Umiddelbart før vi gik ud til en match, sagde matchlederen:
- Husk at tælle jeres køller. Det er strafbart at have mere end 14 med!
Straks blev der røre i andedammen. Folk kiggede i egne og andres bag:
- Tæller putteren med? - Gør fiskestangen? - Paraplyen? Lige pludselig drejede det sig om alt andet end den forestående golfmatch.
Jamen, det er dog utroligt, hvad der laves regler om, og hvad de kan bruges til. Lad dog folk selv bestemme, hvad de vil have i bag’en.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Bare et lille put
Vi var 5 hold, der skulle starte på hul 1, så der var masser af kedelig ventetid. Nogen snakkede, nogen varmede op ved at dreje lidt med skulderne, andre lavede prøvesving. Og så var der Brian. Han var listet over til kanten af 9. green for lige at prøve sin putter. Så var det pludselig ikke kedeligt mere. Brian blev lynhurtigt kaldt til orden. Med masser af for-maninger. I klubhuset blev det efter matchen indberettet, som det sig hør og bør. Matchledelsen holdt ekstraordinært møde og konfererede telefonisk af med en eller anden overmatchleder. Endelig blev der ringet med klokken og matchlederen forklarede med alvorlig stemme forløbet med henvisning til paragrafferne, og at man rent undtagelsesvis havde valgt at se igennem fingrene med det passerede.
Jamen, er der ingen grænser for, hvor små golfsko kan blive?
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Straffe
Jeg blev glad, da jeg så min bold på fairway. Srixon nr. 2 med mine 2 blå stjerner på. Det var den. Jeg havde ellers været nervøs for, at mit drive var kommet lige lovlig meget i venstre, hvor der var noget grimt rough. Næste slag endte lige foran green’en. Da jeg var nået dertil, kom Uffe bagfra:
- Er der nogen, der har set min bold?
Næh, det var der egentlig ikke nogen, der havde tænkt over.
- Der ligger den jo, sagde Uffe, og pegede på min.
- Nej Uffe, det er min, svarede jeg. - Se de 2 blå stjerner, dem har jeg på alle mine bolde.
- Ja, det er muligt. Men den bold er én jeg fandt den anden dag, og det er den, jeg spiller med nu, gav Uffe urokkeligt igen.
Pludselig kom jeg til at tænke på alle de bolde, jeg i tv-avisens skær havde tegnet blå stjerner på, og som jeg med mild hånd havde spredt rundt i landskabet. Langsomt begyndte den barske virkelighed at gå op for mig: Uffe havde ret. Vi spillede slagspil. Den bold jeg spillede med, lå et eller andet ubestemmeligt sted ude i noget højt rough. Den kunne jeg godt opgive. Det var første strafslag. Jeg havde spillet med en forkert bold. Det var yderlige to strafslag. For at komme videre skulle jeg tilbage til teestedet for at slå mit 5. slag. De to næste hold var allerede undervejs. Hvad der indtil nu havde tegnet til at blive en opløftende golfrunde, var med et slag uhjælpelig ødelagt. Det var ikke spor sjovt mere.
Golf kan være uretfærdigt. Man kan være uheldig. Det skal jeg alt sam-men ikke beklage mig over. Det er en del af udfordringerne: At erkende nederlaget, begrænse tabet og komme videre, det er, hvad det drejer sig om. Heldigvis er der også en anden side. Det er de dage, hvor heldet tilsmiler en. Det er der, hvor miraklerne sker. Så er al det sure glemt. Det er golf i en nøddeskal. Det er som skrevet ud af livets drejebog.
Det jeg derimod beklager mig over, det er al det strafferi. Straffe er noget, man giver til kriminelle. Jeg er ikke kriminel. Jeg havde gjort, hvad der er muligt for at undgå fejltagelser. Jeg var bare uheldig. Det er straf nok i sig selv. Straf er udelukkende negativt. Det har ikke nogen anden side. Begrebet belønning findes ikke i regelbogen. Det giver ubalancen. Det er det, der er ødelæggende for sporten.
- Den må du få, sagde Uffe trøstende, da han havde færdigspillet hullet med ”min” bold.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Far away
Afhængig af årstid og vejrlig kan der ligge blade, sne og eller vand på fairway. Man kan således nemt komme ud for, at bolden fra et godt drive, som alle mener, skal ligge på fairway, ikke kan findes. Det koster spilleren et strafslag, plus at han må gå den tunge gang tilbage og håbe på bedre held med det næste drive. Altså mindst 2 slag!
Det er simpelthen tåbeligt og uretfærdigt. Hvordan kan man lave 200 sider med regler uden at tage højde for den slags situationer?
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Mistet boldøje
Et langt drive, det desværre drejer af ud i høj rough, gør, at bolden ikke kan findes:
1. Er området markeret med røde eller gule pæle, må man droppe en ny bold derude. Det vil sige, det koster 1 slag.
2. Er området ikke markeret, må man gå den tunge gang tilbage og spille en ny bold. Det vil sige, det koster minimum 2 slag at komme videre.
Golf er på mange måder tilfældighedernes spil, så der er absolut ingen grund til at udvide disse med tåbelige regler.
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Uni form
Med hensyn til driveren må man sige, at reglerne er ført ud i deres yderste konsekvens. Ikke bare er der lavet eksakte specifikationer for, hvordan driveren må udføres. Der er også lavet en liste over hvilke drivere, der er godkendt. Underforstået betyder det så, at drivere, der ikke står på listen, er ulovlige. Uanset i hvor høj grad disse drivere ellers overholder specifikationerne, er det regeltyrannerne der har det sidste og afgørende ord. Det stiller selvfølgelig store krav til deres ubestikkelighed, men hvem skulle dog kunne finde på at beklikke den?
Sjovt nok, får det mig til at tænke på de regimer bag jerntæppet, der gik i hundene for godt 20 år siden. Oprindeligt opstod disse på et ideologisk grundlag byggende på retfærdighed og lige ret for alle. Men magten korrumperede, kammerateriet tog over og bureaukratiet sejrede. Kun de få, der forstod at flyde med strømmen, skummede fløden. Mens de store grå masser drev modløse omkring, for de havde ikke mulighed for andet.
Hvis jeg skulle tillade mig at komme med et godt råd til regeltyrannerne, vil jeg foreslå, at de tager konsekvensen fuldt ud og forbyder al brug af privat udstyr. Påklædning såvel som golfudstyr.
Jeg forestiller mig, det skal fungere på den måde, at når man møder op til dagens runde, går man ind i omklædningsrummet, tager al tøjet af og går videre igennem kontrolslusen til det næste rum, hvor man får udleveret klubbens reglementerede dragt. Iført denne går man videre til næste rum, hvor et sæt komplet golfudstyr udleveres.
Hermed har man skabt lige muligheder for alle til en fair afvikling af dagens runde.
Go’ tur!
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Afstandsmarkering
Når man spiller på en fremmed bane, er det meget svært at bedømme de forskellige afstande. For at afhjælpe dette, har man lavet afstandsmarkeringer til green’en. Det vil sige, det er ikke alle steder, man har det. Nogen steder måler man afstanden til midt green, andre steder til forkant green. Og endelig er der nogen baner, der har markeringer til både forkant og midt.
Man bliver i forvejen nemt forvirret, når man spiller på en fremmed bane, og det bidrager disse forskelligartede markeringer i høj grad til. Og kigger man på scorekortet, er det kun i sjældne tilfælde, der tilbydes nogen hjælp.
Jeg forstår det ikke. Nu har man spillet golf i flere hundrede år, og alligevel har man ikke fået standardiseret disse regler. Hvorfor?
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Dårlig karma
I bunkeren gælder der samme dropperegler som alle andre steder. Dog med den lille finurlighed, at man ikke må droppe ud af bunkeren.
Nu er det jo ret forudsigeligt, at hvis man dropper i en bunker, får bolden et dårligt leje. Og den uhyggeligt høje bunkerkant bliver sandsynligvis ikke lavere af, at man ligger et andet sted i bunkeren.
Med andre ord, der kan kun være den forklaring på den finurlige regel, at det er for at få lejlighed til at fryde sig over, at en svag spiller smadrer sin runde i en håbløs bunker!
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg
Mikado
Ved hvide pæle må man ikke droppe. Ved gule pæle må man droppe bagud. Ved røde pæle må man også droppe til siden.
Det næste bliver vel, at der kommer grønne pæle, hvor man kun må droppe til siden!
Med venlig hilsen
Leif Bruun
Svar på indlæg